Skolen er mere end karakterer

Skoler bedømmes i disse dage på karakterer efter, at Undervisningsministeren har offentliggjort en rangliste over skolernes karakterpræstationer. Men skolen er andet end karakterer og skal bedømmes på langt mere – uden dermed at sige, at karakterer ikke også er vigtige. Men elever lærer og udvikler også andre kompetencer end de fagfaglige kundskaber, som eleverne får karakterer i til 9.-klasses-eksamen, ligesom det gode undervisningsmiljø er et vigtigt anliggende for skolerne – ikke mindst set fra elevernes og forældrenes perspektiv.

Et bredt videns- og kompetencesyn
De færdigheder og kundskaber, eleverne bedømmes på til eksamen, repræsenterer ét udsnit af de kundskaber og kompetencer, eleverne lærer, og som skolerne bruger ressourcer på at organisere. Det er med andre ord et bredt videnssyn og en bredere vidensproces, der er i spil i skolen, end det videnssyn som karakterer afspejler. Breder vi videns- og kompetencesynet ud, ser vi fx også sociale, personlige, demokratiske, alsidige, kreative, innovative og interkulturelle kompetencer, der er mindst lige så vigtige som fagfaglige færdigheder og kundskaber, når de unge mennesker skal videre i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Her bliver det at kunne være kreativ, nysgerrig, motiveret, at kunne kommunikere, samarbejde, forstå og afkode forskellige sociale spilleregler, at tage vare på sig selv og indgå i varierende sociale fællesskaber lige så betydningsfuldt som faglige færdigheder og kundskaber, som selvfølgelig fortsat skal læres og udvikles. Bemærk at Det Nationale Kompetenceregnskab, 2005 opstiller 10 nøglekompetencer, som danskere skal beherske i en globaliseret verden: literacy, læring, selvledelse, kreativitet og innovation, kultur, miljø, sundhed, sociale sammenhænge, kommunikation og demokrati. Faktorer, der har betydning for vækst og velfærd.

Skolens mange opgaver og læringens krogede veje
For grundskolen, især for folkeskolen som har en bunden opgave i at inkludere og undervise alle børn og unge, er det en kompleks opgave at undervise alle børn og unge, at differentiere og sikre, at alle som udgangspunkt har lige muligheder i et trygt og motiverende fællesskab. Skolen skal skabe rammer og forudsætninger for, at alle elever udvikler ”erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle” (folkeskolelovens formål, § 1, stk. 2). Kreativitet og evnen til at omsætte viden er altså helt grundlæggende en del af skolens kerneydelse, ligesom ”skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (folkeskolelovens formål, § 1, stk.3). Grundskolen har mange opgaver, fx skal der også undervises i det såkaldte timeløse fag, eksempelvis ’Elevernes alsidige udvikling, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’ og ’Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering’ (se faghæfter og vejledninger på uvm.dk). Ligesom læringen sker på forskellige vilkår, der både fordrer boglige/teoretiske, praktiske, oplevelsesbaserede eller kropsliggjorte læreprocesser – individuelt og fælles.

Dansk Clearinghouse peger på 11 forhold, der fremmer skoleelevers læring, fx dygtig skoleledelse, pædagogisk ledelse, organisering af undervisning, tryghed, gode psykiske og fysiske rammer, skolekultur med gode relationer, skole-hjemsamarbejde, arbejdsglæde mv. (se danskclearinghouse.dk). Læringens veje er måske ikke uransaglige, men krogede.

Trivsel og undervisningsmiljø
Elever har ret til at have det godt i skolen, til at trives, udvikle sig og lære i et psykisk, fysisk og æstetisk godt undervisningsmiljø, der er sundt og sikkert. Det slår undervisningsmiljøloven fast. Det betyder, at skolen skal skabe rum og rammer for både den enkelte elevs og fællesskabets trivsel, ligesom skolens fysiske og æstetiske rum og miljøer skal være velfungerende – sunde og sikre. Skolerne vurderer deres undervisningsmiljø minimum hvert tredje år gennem de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, UMV.

På Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, stiller vi viden og værktøjer til rådighed for skolerne, ligesom vi også aktivt arbejder for konstruktiv konflikthåndtering, god orden og mod mobning i skolen. DCUM er sekretariat for Det Nationale Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen og driver sammenmodmobning.dk, hvor vi har samlet viden, metoder og materialer målrettet grundskolens forskellige aktører. Vi tror på, at det gode undervisningsmiljø skabes i et lokalt samspil mellem elever, forældre, lærere/pædagoger/personale og ledelsen, hvor elevernes trivsel ligger både elever, forældre, personale og ledelse meget på sinde. Trivsel og læring kobles som uadskillelige værdier og processer. Mistrivsel er giftig og koster mange ressourcer – derfor bruger skolerne også mange ressourcer på at skabe trivsel, der på den ene side er en subjektiv oplevelse, men også en kan indfanges gennem forskellige indikatorer, fx mobning, ensomhed, at føle sig velkommen og anerkendt i skolen og i klassen/fællesskabet.

At måle og veje
Grundskolens mange opgaver og vidensdannelse kan selvfølgelig dokumenteres, men det er vigtigt at vide, hvad man vil måle og veje, hvorfor og hvordan. Ikke alt lader sig meningsfuldt omsætte til tal og skalaer – og ikke alle målinger fremmer skabelsen af den gode skole og det gode undervisningsmiljø. Der må balances i en tid, hvor målinger tilsyneladende er svaret på alle genvordigheder, for målinger giver ikke nødvendigvis viden, værdi eller forklaringer. De giver nogle gange mere forvirring: for hvad betyder målingerne og hvordan kan vi bruge dem? DCUM arbejder for, at målinger og evalueringer skal kunne anvendes i en lokal proces på den enkelte skole, fx i et pædagogisk arbejde, et strategisk sigte, en justering af praksis eller ny-orientering. Værdier, indsatser, handlinger, evalueringer, strategier osv. skal afspejle den enkelte skoles afsæt, kultur og profil – selvfølgelig i relation til lovgivning og centrale retningslinjer, visionært fortolket og praktisk/kreativt omsat lokalt.