Pædagogisk gejst og børnemiljø
Når børnehavens aktiviteter og bagvedliggende formål når ud til både medarbejdere, børn og forældre, så er det fordi, der er en gejst og vilje, der viser vej.
Et besøg i en børnehave og vuggestue, hvor pædagogerne på personalemøder året igennem har ”fællesskab” som overordnet tema, endte i det kreative hjørne: Der blev lavet kartoffelfigurer, som symboliserede teamenes fælles mål for 2011. Så i en atmosfære af både seriøsitet og grin blev faglighed med SMTTE-modeller på plancher over emnet forenet med det kreative.

Undervejs i denne kreative proces, blev der skabt ideer til næste dags aktivitet med børnene, for en af pædagogerne udbrød glad: ”Det er da det vi laver med børnene i morgen”.
Dagen efter blev der snittet og boret i kartofler til den store guldmedalje. Børnene viste tydelig stolthed over egne kreationer og deres billede af kreativitet blev udvidet.
Når forældrene kom for at hente deres børn, blev også de smittet af gejsten og fanget af nysgerrighed. Dels på grund af børnenes iver i fortællingen om deres monstre, prinsesser etc. men også over de avancerede voksenkreerede kartoffelfigurer samt plancher, som pyntede i institutionen. Pædagogerne fik her rig mulighed for at få deres faglighed ud over rampen, få sat ord på deres mål for teamet det næste års tid, og få sat ord på, hvordan disse mål også har indflydelse på lille Emils børnemiljø og hverdag i institutionen.
En fantastisk oplevelse at være vidne til - at en tydelig gejst hos pædagogerne hurtigt får indflydelse på det børnemiljø, de er med til at skabe for børnene i institutionerne. Samtidig gav dette besøg et indblik i en åben arbejdskultur, hvor forældre får indblik i teamenes samarbejdsformer og værdier – en prisværdig ting, som kan styrke samarbejdet på alle fronter.
Måske vil du også se...
DCUM-bloggere
Heidi Skipper
chefkonsulent
Heidis blog
Jannie Moon Lindskov
analyse- og udviklingskonsulent
Jannies blog
Karin Villumsen
specialkonsulent
Karins blog
Ole Juhl
centerleder
Oles blog
Rasmus Challi
specialkonsulent
Rasmus' blog
Trine Kjær
specialkonsulent
Trines blog
Gæstebloggere
Kristian Strøbech
Skolebestyrelsesformand og lektor
Kristians blog
Martin Butler
Lærer og cand. pæd.soc.
Martins blog
Signe Leipold
Gynmasielærer, master i gymnasiepædagogik
Signes blog
Send en mail til kjaer
dcum [dot] dk, hvis du ønsker at være gæsteblogger.

I Møldrup-Skals er børns overgang mellem dagpleje og børnehave systematisk og tryg. Det skyldes blandt andet et tæt samarbejde mellem dagplejere og pædagoger i institutioner.
Kommentarer
Indsend kommentar