Nødvendigt at involvere forældre i skolebørns trivsel

”Trivsel er bedst i de klasser, hvor der er et godt forældresamarbejde.” Sådan siger en skoleleder i en rapport om trivsel i folkeskolen, som Dansk Center for Undervisningsmiljø har udgivet i august 2011. Rapporten er resultatet af en undersøgelse af ti forskellige faktorer i folkeskolernes trivselsindsatser, organisering og vurdering af indsatsernes effekter.

En afgørende faktor for at skabe trivsel blandt eleverne er et godt forældresamarbejde. Men hvad er et godt forældresamarbejde? Et godt forældresamarbejde handler om involvering og engagement samt en smidig og fleksibel kontakt mellem skole og hjem. Et godt forældresamarbejde indebærer et ’møde’ mellem forældre og skolen. Det ’møde’ kan forme sig på mange måder og kræver noget forskelligt.

Set fra forældrenes side er der ingen tvivl om, at forældre vil deres børn det bedste, og derfor er barnets trivsel i centrum – også når det gælder trivsel i skolen. Hvordan kan man som forælder møde skolen i det anliggende? Det kan man gennem åbenhed, ønske om dialog og engagement i både sit eget barns og andre børns trivsel. Men også ved at bidrage til et godt kendskab mellem børnene, mellem forældrene fx ved at gøre klassen og skolen til et sted med en åben og imødekommende forældrekontakt. Det sidste gælder ikke mindst, når der kommer en ny elev (og dermed også nye forældre) i klassen, eller når der opstår problemer med trivslen i klassen.

Imødekommenheden er vigtig for ikke at dømme nogle af de andre forældre og deres børn ude. Det kan være god idé, at forældre drøfter forskellige værdier og problemstillinger vedrørende trivsel og fællesskab i en klasse, fordi alle har en interesse i dette. Her skal man være opmærksom på, at der er fokus på dialog om muligheder og ikke en kamp om rigtigt/forkert. Det er også en god idé at involvere sig i at skabe hyggelige sociale arrangementer og traditioner omkring en klasse, så længe det er accepteret, at nogle forældre har mindre overskud og engagement end andre. For forældre er en travl og eftertragtet gruppe for både skoler, daginstitutioner, fritidsklubber og foreningsliv, men forældrene har samtidig brug for tid til karriere og familieliv.

Ikke alle forældre har lige store ressourcer og overskud til at involvere sig aktivt i forhold til trivsel i skolen – eller i hvert fald ikke hele tiden. Nogle forældre har ’kun’ overskud til at involvere sig i egne børns trivsel i skolen. Disse forældre kan til gengæld have gavn af at vide, hvem de andre forældre er, hvem der sidder i klasseforældrerådet, eller hvem der sidder i skolebestyrelsen – hvis de skulle få brug for råd eller støtte. For lige som der er det uformelle og selvorganiserede forældresamarbejde i skolen, er der jo også det formelt organiserede forældresamarbejde med årlige klassemøder, forældresamtaler og ikke mindst skolebestyrelsens arbejde.

Skolebestyrelsen kan spille en aktiv og vigtig rolle i forhold til trivselsarbejdet i skolen: sætte det på dagsorden til møder, invitere til dialog med elever, personale og forældre samt synligt melde ud, hvilke initiativer, undersøgelser og handleplaner, der skal fremme elevernes trivsel i skolen. Det gælder eksempelvis arbejdet for et godt undervisningsmiljø – hvor prioriteret er det på skolen? Og hvordan er det synligt for elever og for forældre? Det gælder også værdiregelsæt og antimobbestrategi, der skal sikre elevernes sociale trivsel samt aktivt involvere både elever og forældre. Og ikke mindst er skolebestyrelsen også forældres stemme og vej til at komme i en nogle gange svær dialog med skolen, hvis der opstår trivselsproblemer i eller omkring børn i skolen.

Alt i alt er der mange måder, hvorpå man som forældre kan engagere sig i elevernes trivsel i skolen. Til gengæld kræver det, at skolen også lukker forældrene og deres mange forskelligheder ind, både formelt ved at lade forældrene få reel indflydelse og uformelt gennem dialog om forskellige behov og problemstillinger.