Læring i dagtilbud

Alle børns entré i verden er begyndelsen på en læringsproces, der varer ved livet ud, hvis betingelserne, fx det medfødte og tillærte potentiale, er til stede og vedligeholdes.

Med mellemrum genoplives debatten om dagtilbud med udspring i, om der er tale om leg og læring. Den holdning har sine fortalere. Andre mener i højere grad, at der er tale om leg eller læring.

Diskussionen om indholdet i dagtilbud har senest fået næring af socialministerens udmelding om, at hun mener, at der er for megen uro og planløshed i børns dagtilbud. ”Hippiepædagogik” kaldte Benedikte Kiær det for nylig. Alene ordet kan nemt i forældre- og pædagogkredse lukke af for en nødvendig og evigaktuel debat. Et ord som ”hippiepædagogik” virker nedladende og uden et reelt og konkret indhold. Men ser vi bort fra ministerens ordvalg, så mener jeg, at der i høj grad er brug for en seriøs og saglig diskussion af, hvad vi vil med vuggestuer, børnehaver og dagpleje, som de nærværende og konkrete institutioner, de er i de fleste danske børns hverdag.

Hovedparten af pædagogiske fagfolk, forældre, politikere og andre med viden om og ansvar for moderne dagtilbud, er sikkert enige om, at tiden hvor dagtilbud skulle være opbevaring og pasning er et for længst overstået kapitel. Børn skal trives, udvikle sig og lære i deres dagtilbud. Netop læring og struktureringen af samme er ofte til debat. Hvor meget leg? Hvor meget læring? Og hvordan skal læringen foregå? De spørgsmål er vi ikke færdige med at diskutere.

Jeg mener, at leg og læring hænger sammen. Børn lærer også gennem leg. Udfordringen er for mig at se, at vi ikke har et helhedssyn på børns udvikling. Legen og læringen må tilpasses det enkelte barn og dets individuelle fysiske og psykiske udviklingstrin.

Ser vi på overgangen til skolen, kan det for nogle 5-6-årige være en brat og voldsom en overgang. Men barndommen slutter heldigvis ikke, når der vinkes farvel til børnehaven og goddag til skolen. Og ligesom der er læring i børnehaven er der også leg i 0. klasse. Måske kan de to pædagogiske verdener – skole og børnehave – i langt højere grad bringes i samspil om det fælles projekt: fremme af børns og unges trivsel, udvikling og læring.