Skaber projektarbejdsformen et andet studie-og læringsmiljø end en mere traditionel undervisningsform på universiteterne? Hvad betyder projektarbejde? Og hvilke krav stiller det til undervisnings- og studiemiljøet?
”Trivsel er bedst i de klasser, hvor der er et godt forældresamarbejde.” Sådan siger en skoleleder i en rapport om trivsel i folkeskolen, som Dansk Center for Undervisningsmiljø har udgivet i august 2011.
Netop hjemvendt fra endnu en årskonference i Dansk Evaluerings Selskab, DES, er jeg igen blevet bekræftet i, at en undervisningsmiljøvurdering, UMV, skal ses som led i en evalueringsproces, der inddrager brugerne, det vil sige elever og studerende i en dialogisk proces med personale og ledelse om at skabe et godt undervisningsmiljø.
Skoler bedømmes i disse dage på karakterer efter, at Undervisningsministeren har offentliggjort en rangliste over skolernes karakterpræstationer. Men skolen er andet end karakterer og skal bedømmes på langt mere – uden dermed at sige, at karakterer ikke også er vigtige. Men elever lærer og udvikler også andre kompetencer end de fagfaglige kundskaber, som eleverne får karakterer i til 9.-klasses-eksamen, ligesom det gode undervisningsmiljø er et vigtigt anliggende for skolerne – ikke mindst set fra elevernes og forældrenes perspektiv.
Sundhedsstyrelsen har undersøgt den psykiske mistrivsel blandt 11-15-årige skolebørn. Undersøgelsen viser, at det er udbredt at være ked af det eller at være i dårligt humør: 21 % af pigerne og 16 % af drengene i undersøgelsen har mindst ét tegn på psykisk mistrivsel hver dag. Derudover melder 15 % af pigerne og 19 % af drengene kan ikke lide at gå i skole. Men hvad kan man som skole gøre for at øge trivslen?
Skaber projektarbejdsformen et andet studie-og læringsmiljø end en mere traditionel undervisningsform på universiteterne? Hvad betyder projektarbejde? Og hvilke krav stiller det til undervisnings- og studiemiljøet?
