Gratis morgenmad

En del unge får ikke spist morgenmad, inden de drager af sted mod skole og uddannelse. Det har betydning for deres trivsel og veltilpashed i det undervisningsmiljø, som de skal være en del af.

I Politiken den 10. november 2011 læser jeg, at gymnasierektorernes formand Jens Boe-Nielsen mener, at der ikke skal bruges offentlige midler til at give elever morgenmad.

Men hvorfor er det en dårlig ide at bruge skolepenge på at give eleverne en fælles, tryg og sund start på skoledagen? Som samfund kæmper vi med at få flest mulige, 95%, til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil altså også have fat de unge, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer, unge der lever på kanten af eller måske helt uden for en tryg og opbakkende middelklassefamilie, unge der i høj grad er overladt til sig selv og også kun har dårlige erfaringer med uddannelse fra den eneste referenceramme, de har, folkeskolen.

Vi bruger allerede uddannelsesmidler på mange forskellige tiltag: lektiecafeer, fredagsbarer, hvervekampagner og fastholdelsestiltag af forskellig art. Alt sammen i bestræbelse på at skabe gode undervisningsmiljøer for vores unge. Gratis, fælles morgenmad kan være et virkningsfuldt element i det arbejde. 

I et dynamisk samfund med opbrud og nybrud på mange fronter, med normer og traditioner i konstant udvikling og afvikling og med mange unge, der måske har svært ved at finde orientering, retning og faste holdepunkter i tilværelsen, der fremtræder som et individualiseret supermarked, må skolen gerne være et trygt og identitetsskabende sted, der bidrager til motivation, udvikling, tryghed og fastholdelse af de unge.  Sagt på en anden måde skoler skal have et godt og tidssvarende undervisningsmijlø. Fælles morgenmad kan være et godt element.