Fællesskab
Nuværende størrelse: 100%
I daginstitutioner, på skoler og uddannelsessteder har fællesskabet en central værdi.
Tager vi skolen som eksempel, så er elevfællesskabet her ofte en gruppe børn, som er sat sammen primært ud fra kriteriet alder. I dette overordnede fællesskab er det skolens opgave at definere fællesskabets værdier fx i skolens arbejde med undervisningsmiljø og værdiregelsæt.
Følelsen af at høre sammen oplever mange elever i klassen. Her opstår et fællesskab, hvor medlemmerne er engagerede i hinanden, får en fælles historie, fælles måder at gøre ting på og kendskab til hinandens roller. Skolen og lærerne har stor betydning for, hvordan rammerne og normerne i klassefællesskabet bliver sat.
Som forældre har man forventninger til skolens og klassens fællesskab: Det skal sikre børnenes sociale dannelse, være udgangspunkt for, at hvert barn finder mindst en god ven, og det skal være rammen om, at hvert barn når definerede faglige mål. Set i relation til, at DCUM’s undersøgelse Trivsel i folkeskolen viser, at godt forældresamarbejde er afgørende for elevernes trivsel, kan skolen med rette også have forventninger til forældrene.
Har vi en ambition om at skabe børnemiljøer og undervisningsmiljøer med gode og udviklende fællesskaber, må vi holde fast i, at det er vigtig at tage børnene med på råd. Det er dem, som bedst ved, hvad der er på spil i det aktuelle fællesskab. Det fælles kan have meget forskellige betydninger for eleverne, og det kan føre til konflikter og modstridende interesser. Både fagligt og socialt.
Men netop erkendelsen af, at der er plads til forskellighed i et fællesskab, er en stor styrke. Ingen kan det hele, men alle kan noget. De forskelige deltagere må bidrage til fællesskabet på hver sin måde, og hermed opstår det udviklende fællesskab.
På samme måde som i skolen har fællesskaber betydning, når vi taler om dagtilbud, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Men gode fællesskaber i disse institutionelle rammer kommer sjældent af sig selv. Først og fremmest kan man gøre sig klart, hvad man forstår ved fællesskab, og hvilke værdier man knytter hertil. Men helt overordnet bør daginstitutioner, skoler og uddannelsessteder have formulerede og anvendte strategier for fællesskab.
”Trivsel er bedst i de klasser, hvor der er et godt forældresamarbejde.” Sådan siger en skoleleder i en rapport om trivsel i folkeskolen, som Dansk Center for Undervisningsmiljø har udgivet i august 2011.
Kommentarer
Indsend kommentar