Demokrati, musik og undervisningsmiljø

Nuværende størrelse: 100%

Print Send til en ven Del på Facebook

I postkassen dukkede forleden et interessant materiale op: Demokrati til tiden - en musical for 0.-10. klasse for lille og stort kor, solister og rytmisk band. Men hvad har det med undervisningsmiljø at gøre?

Demokrati. Hvad er det nu lige det er for en størrelse. Et politisk system, en styreform, et livssyn, en holdning… En enkel definition lyder således:

"Ved demokrati forstås simpelt hen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning." Hans Aage (1984)

Skoler og uddannelsessteders arbejde med undervisningsmiljøet handler også i høj grad om demokrati. Elever og studerende skal inddrages og have indflydelse på deres undervisningsmiljø, hvis det skal være godt. I forbindelse med udviklingen af undervisningsmiljøet kan eleverne inddrages i en demokratisk proces, så udviklingen bliver i overensstemmelse med, hvad der rører sig blandt eleverne. Samtidig bliver arbejdet med undervisningsmiljøet er en formidabel mulighed for at præsentere elever og studerende for demokrati i praksis: De vil opleve, at de kan opnå forbedringer gennem demokratiske processer, at deres mening og viden tæller - og at demokrati ikke altid betyder, at man får sin vilje.

Demokrati med musik til
Musicalen, jeg forleden fik tilsendt, handler om tre unge fra Brasilien, Uganda og Danmark, som mødes på nettet. Ved hjælp af demokratiske værdier, rejser og ideer får de hjulpet hinanden. En anderledes måde at lære om demokrati på – hvor man formodentlig undervejs får styrket det sociale fællesskab, og dermed som en sidegevinst får styrket undervisningsmiljøet.

Musik som indgangsvinkel
Man kunne også tænke over, hvordan demokrati i undervisningsmiljøet mon ville lyde rent musisk… Kan man synge en handlingsplan? Kan undervisningsmiljøvurderingen være instrumental? Sandsynligvis ikke. Men musik eller manglen på samme har garanteret en betydning for undervisningsmiljøet.

Sange om indsatsområder
Det er også en mulighed at arbejde med bestemte indsatsområder ved hjælp af musik. Man kan fx lave sin egen sang om mobning, som en lang række skoler gjorde i forbindelse med kampagning Sammen mod mobning. Hør fx vinderen af kampagnens sangkonkurrence: antimobbesangen fra Muldbjergskolen.



Find alle sangene på sammenmodmobning.dk 

Kilder

Kommentarer

nuvel..

 At den enkelte kan udfolde sig, lyder fint. Bagefter får vi at vide, at systemet skal tage den enkelte med i processen, og hovsa: hvor blev alle udfoldelserne nu af? Og der er da vist også noget med, at man skal respektere anderledes opfattelser uanset hvor man bor, hvilken hudfarve man har, social status eller og uddannelse - i et velfungerende demokrati. Men ok: der er da musik i luften, der bevæger sig rundt på et afstumpet niveau, hvor alle kan være med.

Det er ynkeligt at se DCUM bruge statsmidler til et så vigtigt område som vort demokrati.

I bedste fald gør Jeres indsats ingen skade, i værste fald reagerer børnene til skade for - demokratiet!

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Sikkerhedsspørgsmål, som skal hindre spam
Senest opdateret 10-06-2011