Spring til indhold

Undervisningsmiljørepræsentanterne klædt på til opgaven

header image
Af Dorte Hedevang
billede
SMPiger_skriver

Elevrepræsentanter har i mange år siddet med ved bordet til Arbejdsmiljøgruppens møder på Gug skole. Derfor var undervisningsmiljørepræsentanterne klædt godt på, da de skulle i gang med UMVen – og resultatet blev også godt!

På Gug skole fandt de det mest naturligt, at arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen fo-regik i Arbejdsmiljøgruppen, for den var vant til at beskæftige sig med emner som sikkerhed, sundhed og psykisk arbejdsmiljø.

I gruppen sad der også allerede elevrepræsentanter. Derfor var mange af emnerne og begreberne tilknyttet undervisningsmiljøet ikke fremmede for elevrepræsentanterne. Det betød, at de gik til UMV-arbejdet med ildhu og omhu, og det smittede af på både kammerater og resultat.

UMRernes personlig kontakt gav bonus
UMRerne lavede spørgeskemaet til 3. til 9. klasserne sammen med sikkerhedsrepræsentanten for lærerne, Flemming Østergård, og de brugte DCUM’s spørgeskema til inspiration.

Derefter påtog de to UMRere sig at gå ud i klasserne og introducere spørgeskemaet og indsamle dem igen. De var også på besøg i de mindre klasser (0. til 2. kl.) og interviewe dem om deres mening om undervisningsmiljøet. Forinden forklarede de begrebet undervisningsmiljø.

UMRerne og elevrådet
Det er elevrødderne fra ’det store elevråd’, der sidder med i Arbejdsmiljøgruppen. Elevrødder-ne er valgt af eleverne, men ofte er repræsentanterne til Arbejdsmiljøgruppen blevet spurgt af medlemmerne af Arbejdsmiljøgruppen.

Elevernes Miljøråd har arbejdet med to projekter, blandt andet forslag til indretning af den inderste gård.- Vi undersøger lidt på forhånd, om vi har nogle stærke elever, som kan gå ind i arbejdet omkring undervisningsmiljøet, for det skal også være nogen, vi kan spille med, siger sikkerhedsrepræsentant Flemming Østergård.

- Det handler jo også om at bruge de ressourcer, der er til stede blandt eleverne, siger AKT-lærer Per Damborg.

UMRernes engagement smittede af
De to undervisningsmiljørepræsentanter (UMRere), der var med til at lave UMVen, var meget initiativrige og selvstændige og tog selv teten og styrede en stor del af forløbet. En af UMRerne havde også forud været på et kursus ang. undervisningsmiljø.

- De var meget engagerede, og det smittede af på deres kammerater, og det er jo noget af det, der er vigtigt, siger Per Damborg.

- Vi lod pigerne om at introducere begrebet, fordi de bedre talte et sprog, som eleverne kunne forstå, siger Flemming Østergård, og tilføjer:

- UMRernes indsats betød, at stort set alle elever fik givet deres mening til kende om undervisningsmiljøet.

Udsmykningen på Gug Skole er overvejende elevprodukter - som her en Picasso-inspireret udstilling i det pædagogiske service-center.

Lærer hjalp med bearbejdning af data
Efter spørgeskemaerne var blevet samlet ind, førte UMRerne besvarelserne ind i et skema på computeren. Flemming Østergård hjalp UMRerne med at lave skemaet og med at føre dataene ind, for det var et stort arbejde, bl.a. pga. det store antal besvarelser. Udmeldingerne fra interviewene med de små klasser skrev UMRerne sammen i en konklusion.

UMVen gav et reelt billede af forholdene
Skoleleder Teddy Petersen og sikkerhedsrepræsentant Flemming Østergård var begge lidt usikre på om det billede, der tegnede sig fra kortlægningen, var reelt eller bare et øjebliksbillede. Men tilfældigvis deltog skolen kort tid efter i en pilotundersøgelse, der bekræftede resultatet af kortlægningen. Teddy Petersen siger:

- Gennem undervisningsmiljøvurderingen kan man altså få et konkret resultat, der viser, hvordan tingene hænger sammen. Det er også brugbart i forhold til at aflive rygter og myter.

Kedelige og dårligt udnyttede gangarealer var et af kritikpunkterne i undervisningsmiljøvurderingen. Det er forsøgt udbedret blandt andet ved mere udsmykning og opklappelige borde på væggene.

Fælles om hele processen
Resultatet af spørgeskemaet og interviewene diskuterede Flemming Østergård og UMRerne igennem, så de sammen kunne fremlægge resultatet af undersøgelsen for den øvrige del af Arbejdsmiljøgruppen. Her lavede de så i fællesskab en handleplan. Derefter tog UMRerne resultaterne med til elevrådet, som formidlede dem videre til klasserne.

Undervisningsmiljøet skifter jo hele tiden
Skoleleder Teddy Petersen giver udtryk for, at det var fint at få taget temperaturen på undervisningsmiljøet, og han mener, det er vigtigt, at emner, der angår undervisningsmiljøet løbende tages op bl.a. i elevrådet.

- Undervisningsmiljøet skifter jo hele tiden, og skolen skal have styr på hvilke behov, der er, siger han. 

Indbyrdes forældresamarbejde afgørende for trivsel i klassen
På Gug skole hænger trivsel også meget sammen med et godt forældresamarbejde. Derfor forsøger de at skabe en tradition for indbyrdes forældresamarbejde, så forældrene er med til at sørge for, at hele klassen trives – og ikke bare deres eget barn.

- Det er ekstremt vigtigt, at forældrene kommer på banen – også i UMV-arbejdet, siger AKT-lærer Per Damborg.

Fakta om Gug Skole

Gug Skole ligger i Ålborg Kommune.

Skolen har cirka 700 elever og to elevråd; et for eleverne i 4. til 6. klasse og et for eleverne i 5. til 7. klasse.

Få hjælp til jeres UMV med DCUMs værktøj, UMV Sådan! til Grundskolen

Læs mere

Hvem fortjener 100.000 kr?

Hvert år uddeler undervisningsministeren 100.000 kr. til en skole eller uddannelsesinstitution, der har gjort noget særligt for undervisningsmiljøet

Undervisningsmiljøprisen gives til en lærer, elev, klasse, årgang, lærergruppe, skole eller et uddannelsessted, der har gjort en særlig indsats for elevernes eller de studerendes undervisningsmiljø. Den særlige  indsats kan både vedrøre det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Pengepræmien tilfalder skolen eller uddannelsesstedet.

Næste ansøgningsperiode er april-november 2017.

læs mere
SMSkatere.jpg