Spring til indhold

Trivsel i skolen fra skoleledernes synsvinkel

header image
Af Karin Villumsen
billede
SMSkatere.jpg

Elevernes sociale trivsel i skolen er et vigtigt anliggende for folkeskolerne.

Det viser rapporten Trivsel i folkeskolen fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Rapporten er baseret på en undersøgelse, DCUM gennemførte hen over vinteren 2010-2011 blandt 733 skoleledere i folkeskolen.

Formålet med rapporten har været at undersøge tendenser og variationer i folkeskolernes arbejde med den del af undervisningsmiljøet, som omhandler elevernes sociale trivsel. Hvilke indsatser er de mest udbredte – og hvad varierer? Hvordan er tendensen med hensyn til organiseringen af indsatser? Hvordan vurderer skolelederne effekten af indsatserne?

Der er selvsagt en stor variation i skolernes arbejde med at skabe social trivsel blandt eleverne. Men alle skoler har et – nogle større og mere systematisk og organiseret end andre – fokus på elevernes sociale trivsel. 87 % af skolelederne mener, at trivsel vedrører elevernes læring og udvikling. Rapporten understreger, at trivsel er en kompleks proces, der kræver visioner og strategier, bevidste holdninger, samarbejde, kvalificerede og kompetente personaler samt professionel ledelse og organisering.

Trivselsarbejdet folder sig ind og ud af de øvrige opgaver i skolen, og det er en udfordring for skolerne at systematisere, kvalificere og organisere særlige trivselsindsatser og samtidig
understøtte en bred trivsel – som en kulturel dimension i skolen. Rapporten omhandler 10 temaer vedrørende trivselsindsatser. Her vil jeg kort nævne de fire af temaerne.

Trivselsindsatser organiseret gennem særlige personalefunktioner
90 % af skolerne har organiseret personalefunktioner til særligt at arbejde med elevernes trivsel. Det kan fx være AKT-personale, trivselskoordinatorer eller andre. Det kan også være et systematisk samarbejde mellem lærere, pædagoger og ad hoc brug af andre fagligheder, fx sundhedspersonalet. Det er en cocktail af prioriteringer, organisering og kompetencer, der får trivselsindsatser gennem særlige personalefunktioner- og samarbejde til at virke i hele skolen, ud i klassen til eleverne, hvor trivselsbehovet er. At få dette særlige trivselsarbejde til at virke og få gjort effektiv brug af særlige personalekompetencer og funktioner eller få et tværfagligt samarbejde til at fungere, kræver en prioriteret ledelsesopgave. 78 % af skolelederne vurderer da også, at de særlige personalefunktioner har en stor effekt på elevernes sociale trivsel i skolen. 20 % vurderer, at indsatsen har middel effekt. Dette kan for nogle skoleledere betyde, at indsatsen kan styrkes og for andre skoleledere, at man ikke vurderer indsatsen til at være så betydningsfuld i forhold til elevernes trivsel i skolen.

Trivselsindsatser organiseret gennem klasseaktiviteter
Meget trivselsarbejde sker i den enkelte klasse gennem sprog, omgangstone, samvær, i aktiviteter og relationer mellem elever og mellem elever og personale. Af planlagte og formaliserede klasseaktiviteter er det mest udbredte:

  • undervisning i konflikthåndtering eller lignende
  • arbejdet med social træning eller lignende
  • undervisning i kommunikation og samarbejde eller lignende
  • undervisning i trivsel og antimobning eller lignende.

¾ af skolerne afholder trivselsuge eller Skolernes Trivselsdag. De trivselsfremmende klasseaktiviteter er målrettet alle klassetrin, dog primært indskoling og mellemtrin. Skoleledernes fortællinger om trivselsaktiviteter i klassen illustrerer og fremhæver betydningen af de mange forskellige initiativer og måder.

Effekten synes dog at kunne forbedres, ifølge skoleledernes generelle vurdering, hvor 27 % mener, at udbyttet kunne være bedre i forhold til elevernes sociale trivsel. Dette er også udtryk for, at det daglige trivselsarbejde er en udfordring for personalet og ledelsen, hvoraf flere efterspørger metoder til konflikthåndtering, ro i klassen og til at håndtere flere elever med forskellige behov.

Trivselsindsatser gennem pædagogiske koncepter
Mest udbredt er anerkendende pædagogik, klasseledelse, cooperative læring og læringsstile. Mange skoler benytter et miks af metoder og pædagogiske koncepter, der tilpasses en lokal skolekontekst. 69 % vurderer, at deres måde at anvende koncepterne på virker, mens 24 % angiver, at det kun har en middelværdi på det at skabe trivsel og læring for eleverne. Dét, der betyder mest og som fremhæves særligt af skolelederne, er ikke så meget den konkrete metode eller et særligt pædagogisk koncept, men skolens og personalets værdier og holdninger, som udtrykker både professionelle og menneskelige tilgange til eleverne og deres trivsels og læring i skolen, fx hvordan personalet håndterer og praktiserer anerkendelse og skaber gode relationer. Flere skoleledere peger også på deres egen rolle som leder, idet god overordnet ledelse af skolen samt pædagogisk ledelse af trivsels- og læringsprocesser fremhæves som helt afgørende for at skabe og få trivselsindsatser til at virke i hverdagen. Så er spørgsmålet, hvad der definerer god overordnet ledelse?

Trivsel og undervisningsmiljø
80 % af skolerne har en gældende undervisningsmiljøvurdering, 70 % har værdier og retningslinjer (fx værdiregelsæt) for trivselsarbejdet, og 79 % har en antimobbestrategi. Selvom det ikke er nok, viser det dog en udbredt tendens til, at skolelederne og personalet har fokus på betydningen af en systematisk, forskelligartet og strategisk indsats og organisering af dét at skabe trivsel og et godt undervisningsmiljø. Trivsel anses overordnet for at være en grundlæggende og integreret del af læring, fællesskab og undervisning i skolen.  Der kan ligge en udfordring for ledelse og personale i at koble trivselsindsats til undervisningsmiljøet generelt, for den måde at gøre undervisningsmiljøet til et prioriteret og strategisk anliggende, som ikke kun vedrører den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, men som angår spørgsmålet ’hvad er et godt undervisningsmiljø på vores skole’. Konkret er udfordringen dermed også at få sammenhæng i UMV processen, inddragelse af elever, dokumentation og anvendelse heraf, opfølgning og kobling til andre udviklingsområder.

De øvrige temaer i rapporten er:

  • Trivselsindsatser organiseret gennem elever
  • Trivsel og betydningen af regler
  • Organisering af trivselsindsatser ved akutbehov eller anden form for mistrivsel
  • Organisering af trivselssamarbejdet med forældrene
  • Trivselsindsatser organiseret gennem eksternt samarbejde
  • Effektvurdering af trivselsindsatser og ’hvad virker’

Konklusion
Trivsel er et komplekst fænomen. Der er mange årsager og veje til både trivsel og mistrivsel, ligesom der er mange forskellige bud på, hvordan folkeskolerne organiserer arbejdet med elevernes trivsel, der ses som en integreret del af læringsprocesser. Rapporten peger på nogle væsentlige faktorer for at skabe trivsel i skolen:

  • Forskellighed og variation i indsatser
  • Klarhed i holdninger og værdier, der afspejles pædagogisk
  • Løbende kvalificering af personalets samarbejde og brug af forskellige fagligheder
  • Systematisk brug af evaluering og forskellige metoder
  • Systematisering i implementering og organisering af indsatser, metoder og tiltag
  • Tydelighed i ledelse, delegering og organisering
  • Et godt forældresamarbejde
  • Involvering af elever.

For nogle skoler lykkes trivselstiltagene bedre end andre. Det er der flere årsager til, en helt afgørende årsag er ledelse og en organisering, der både tilgodeser elevernes trivsel og ikke efterlader den enkelte lærer eller pædagog med en oplevelse af at stå alene med et problem eller en indsats.  Trivsel er heller ikke gjort én gang for alle, det kræver et kontinuerligt fokus og en løbende opfølgning. Der udover er der selvfølgelig forskellige vilkår for folkeskolerne, fx at være en stor/lille skole eller en by-/landsbyskole. Trivselsarbejdet skal tage afsæt i et lokalt grundlag og fungere i det lokale samarbejde på og i skolen, og derfor findes der heller ikke faste opskrifter. Men derfor kan man godt lade sig inspirere af ovenstående ingredienser og kreere et lokalt undervisningsmiljø med fokus på, at eleverne trives og har et godt skoleliv.

Læs hele rapporten her

Dele af artiklen er bragt som interview i Magasinet Skolen, nr. 2, april 2012

Bestil DCUMs metodehåndbog "30 nye veje til bedre trivsel i skolen" og få inspiration til trivselsarbejdet på jeres skole

Bestil

Deltag i Dansk Trivselsforum 2017

Vi følger op på succesen fra 2016 og er gået i gang med planlægningen af Dansk Trivselsforum 2017. Det finder sted 7.september i Odense - sæt kryds i kalenderen allerede nu. Mere info senere.

 

 

Læs mere
SMStorpige_lillepige.jpg