Spring til indhold

Tiden i skolen har værdi i sig selv

header image
Af Jannie Moon Lindskov
billede
SM3drenge.jpg

En familiær samtalekultur mellem elever og lærere præger stemningen på Lygten Skole. Skolen har de seneste år haft fokus på social, æstetisk og faglig udvikling for at højne trivslen og fastholde såvel elever som lærere. Eleverne har fået medansvar for skoleudviklingen og de sætter løbende deres præg på skolen. Omvendt sætter skolen præg på dem – blandt andet med t-shirts med skolens motto: Tiden i skolen har værdi i sig selv. For en stærk og forandrende indsats vinder Lygten Skole Undervisningsmiljøprisen 2012.

På Lygten Skole er der sket en holdningsændring, som i bund og grund handler om, hvordan skolens værdier praktiseres i hverdagen. Det var i sin første tid som skoleleder på Lygten Skole, at Henrik Christensen opdagede, at der skulle ske noget radikalt i forhold til skolens strategi. Da personalegruppen svarede fåmælt og overvejende negativt på spørgsmålet, om de selv havde lyst til at sende deres egne børn på Lygten Skole, stod det klart, at handling var nødvendig. 

Alt, hvad der sker på skolen, har betydning. At have det godt er vigtigt og skolen arbejder ud fra teorien om, at forudsætningen for al faglig udvikling er almen social trivsel og dannelse.  

- Først og fremmest er man menneske, derefter bliver man elev, en kammerat og først der bliver det en god oplevelse, forklarer Henrik Christensen. 

Et led i at implementere den nye måde at drive skolen på var en julegave til eleverne: En t-shirt med teksten Tiden i skolen har værdi i sig selv. Dette er skolens slogan, som tager afsæt i en helhedstanke, hvor den enkelte elevs skolegang skal spille sammen med hele den kontekst, eleven befinder sig i.

Nørrebrobørn

Henrik anvender bevidst begrebet Nørrebrobørn, hvilket naturligt kommer sig af, at Lygten Skole er placeret midt på Nørrebro. Skolen er en kristen friskole, men har på trods af det, børn med muslimsk baggrund og børn af forældre, der er ateister. Elevgruppen er en blandet skare, og når Henrik omtaler dem som Nørrebrobørn, hentyder han til multikulturalisme, og at der i mængden også er børn i store hættetrøjer, kaste-hånd-tegn og kæder. Når det så er sagt, er det tilsvarende vigtigt for ham at understrege, at bag masken og hættetrøjen gemmer der sig ekstremt søde og omsorgsfulde børn. Og det er netop de sider af eleverne, skolen selv mener at have fået frem gennem en række trivselstiltag. Sanne Wiedeman, administrativ leder siger:  

- Vores tro på, at vi gør det rigtige, betyder meget.  Troen på, at man kan, det man vil, smitter i den grad af på eleverne, så de vokser personligt og fagligt. 

Social trivsel i praksis 

Svaret på hvorfor det på Lygten skole er ekstra vigtigt, at arbejde med social tryghed og relationer, må ifølge Sanne Wiedeman og Henrik Christensen ses i lyset af, at skolen ligger i et ressourcesvagt område. Som følge af elevsammensætningen og kvarteret er der behov for, at de sammen skaber de bedste rammer for, at børnene er glade for at gå i skole. 

- Ikke alle elever har nødvendigvis en familiær situation, der er optimal. Elever med overskud trækker derfor deres kammerater ”op”, og vi er meget opmærksomme på, at alle får lov at byde ind med det, de er bedst til. På den måde er individuel vækst succeskriteriet for eleverne, fortæller Sanne Wiedeman. 

Tiltag som legepatrulje i frikvartererne, elev- og klasseråd, forældreinddragelse og fællessamlinger har gjort meget positivt for skolens kultur og elevernes trivsel. Sanne fortæller, hvordan hun som voksen har oplevelsen af, at legepatruljerne har været medvirkende til, at frikvarterne har ændret sig til et rum med færre konflikter og en markant bedre stemning. Celina Larsen, elev i 6. klasse og medlem af elevrådet siger om legepatruljerne: 

- Vi har det sjovt i frikvartererne. Der udvikles venskaber på tværs af klasserne, fordi de forskellige aktiviteter er åbne for alle – og de største elever deltager også engang imellem. 

Hun fortæller videre, at hun er med i elevrådet, fordi man får lov til at bestemme nogle ting. Blandt andet er skolen ved at tage tilløb til en bålplads og et shelter på legepladsen. Dette var et ønske fra elevrådet, da de manglede et udendørs samlingssted, hvor de kunne ”hænge ud” og hygge sig. Generelt er eleverne i elevrådet med til at sætte konkrete og realistiske mål, som de selv tager ansvar for.

Jannie Moon Lindskov
centerleder, DCUM

"På Lygten Skole er der sket en holdningsændring, som i bund og grund handler om, hvordan skolens værdier praktiseres i hverdagen."

Mine egne børn skal også gå her

Det med at hygge sig og have det godt i skolen er noget både Celina Larsen og Miqdad Jan, elev i 8. klasse og medlem af elevrådet på andet år, kan nikke genkendende til. De meget tætte relationer mellem lærere og elever gør, at sammenholdet bliver stærkt. Celina som har gået på skolen siden 0. klasse har oplevet en stor forandring på de godt seks år, hun har gået på skolen. 

- I dag viser lærerne mere, at de vil os. Man gider at komme i skole, fordi det er et rart sted at være, og lærerne gør noget for os og for skolen, fortæller Celina. 

På spørgsmålet om, hvad en god skole og et godt undervisningsmiljø er, svarer Miqdad uden at tøve: 

- Som miljøet er her. Det fungerer som en familie. De (lærerne) tager sig af en, og fungerer derfor som en familie for dem, der ikke har familie, og som måske har svært ved at få venner. 

Miqdad slutter af med at sige, at selv om han ikke er så gammel endnu, så vil han gerne selv have sine egne børn til at gå på skolen. 

Lys på Lygten

Lys på Lygten er navnet på skolens årlige spørgeskemaundersøgelse, som omfatter elever, lærere og forældre. Den sidste undersøgelse viste, at der blandt de adspurgte generelt var enighed om, at de fysiske og æstetiske rammer kunne blive bedre. Skolens æstetiske råd har blandt andet lavet udstillingsrammer på gangene i samspil med en lokal kunstner, og det har dekoreret hele trappeopgangen med flotte og inspirerende malerier, malet direkte på væggene. Trappeopgangen er det første indtryk man får af skolen, og det er svært andet end at blive opslugt at de meget karakteristiske malerier. Derudover har de fornyet deres toiletter og skiftet rengøringsfirma – alt sammen med troen på at pæne omgivelser avler ”pæn” opførsel og omvendt. Tilgangen er inspireret af den amerikanske teori Broken Windows Theory og Henrik understreger: 

- Oplevelsen er enormt vigtig!

Børnene er virkelig glade

Både Henrik og Sanne er åbenlyst stolte af en øget trivsel blandt eleverne, som de har været vidne til gennem de sidste år. Og noget af det vigtigste for dem er, at de hver dag bliver bekræftet i, at børnene virkelig er glade for at gå i skole. Det er et godt udgangspunkt både i forhold til motivationen for at lære og almen udvikling. De forskellige indsatser har også gjort, at eleverne nu med stolthed viser deres skole frem. De har fået øjnene op, for at det er deres skole, og passer nu meget bedre på den end tidligere.

- Vi bruger nu udelukkende tid på trivselshandleplanen og ikke på antimobbehandleplanen. Der er vilje og lyst til at arbejde med selvforvaltning og egne kompetencer. Det er vigtigt for elevernes skolegang – og endnu vigtigere for deres liv og fremtid, slutter Henrik.

Hvem fortjener 100.000 kr?

Hvert år uddeler undervisningsministeren 100.000 kr. til en skole eller uddannelsesinstitution, der har gjort noget særligt for undervisningsmiljøet

Undervisningsmiljøprisen gives til en lærer, elev, klasse, årgang, lærergruppe, skole eller et uddannelsessted, der har gjort en særlig indsats for elevernes eller de studerendes undervisningsmiljø. Den særlige  indsats kan både vedrøre det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Pengepræmien tilfalder skolen eller uddannelsesstedet.

Næste ansøgningsperiode er aug-nov 2017.

læs mere
SMSkatere.jpg