Spring til indhold

Sociale medier i undervisningen

header image
billede
SMDreng_kedersig.jpg

De sociale medier og brugen af IT i undervisningen har endnu ikke vundet stor udbredelse i uddannelsessystemet. Det rummer imidlertid nogle potentialer, der både kan fremme læring, samarbejde, motivation og et godt undervisningsmiljø.

De unge bruger i høj grad de sociale medier i deres privatsfære, men det er sjældent at se de nye sociale medier anvendt i en formel læringskontekst i danske uddannelsesinstitutioner.

De unge bruger de sociale medier og mobiltelefonen til social kommunikation med hinanden og til at finde ressourcer på nettet. Mange unge er storforbrugere af Facebook, Messenger, YouTube og mobiltelefonen, hvorimod fx e-mail opleves som besværlig. De unge er ikke tekniske vidundere, men vores nuværende unge generation bliver ofte kaldt ”Digital Natives”, fordi de er vokset op med de digitale medier, har nemt ved at bruge dem og at skifte imellem dem efter behov.

De unge er ’heavy-users’
Mange unge kan også betegnes som ’heavy-users’ af nettet og mobiltelefon. I 2009 udgjorde tallene for de 16-19 årige følgende:
(http://www.dst.dk/Statistik/ags/Publikation.aspx?address=befit2009)

  • 99% har mobiltelefoner
  • 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag
  • 87% af 16-19 årige bruger sociale netværkssites
  • 83% bruger internettet med det formål at lære nyt
  • 65% uploader selvskabt indhold med henblik på at dele det med andre

Så jo: nettet, mobiltelefonen og de sociale medier er en integreret del af de unges hverdag, og der er en pointe i at udnytte, at de unge allerede kender flere af medierne i forvejen. 

På en del uddannelsesinstitutioner har man valgt at lukke ned for elevernes adgang til sociale medier på nettet som YouTube, Facebook osv. fordi man finder det forstyrrende, at de unge er på medierne i undervisningstiden (http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-34891737:gymnasium-blokerer-f...). Men eleverne finder hurtigt andre veje til at gå på nettet – enten via deres egne bærbare computere med indbygget mobilt bredbånd, eller ved at de går via http://hidemyass.com, hvorfra man anonymt kan surfe videre til fx. Facebook og på den måde omgå skolens spærring af siden.

At møde de unge på egen banehalvdel
Det er næppe løsningen at forsøge at lukke ned for adgangen til de sociale medier og forbyde mobiltelefoner i timerne. De sociale medier er en væsentlig del af de unges hverdag, og det er et miljø, hvor de bevæger sig frit og ubesværet.
 
Fra http://blogs.ubc.ca/etec540sept09/

Uddannelsesinstitutioner kan med fordel begynde at stille sig nogle helt andre spørgsmål: Hvorfor er de sociale medier så interessante for de unge? Hvorfor bruger de så meget tid på det? Hvordan kan vi som uddannelsesinstitution og som lærere inddrage de sociale medier i vores undervisning, når det nu er så interessant for de unge at være der? Kan de sociale medier være en måde at møde de unge på deres egen banehalvdel? I stedet for at forbyde brugen af sociale medier i undervisningstiden – skulle man måske finde mulighederne i at supplere sin undervisning. Ved at inddrage de sociale medier i en meningsfuld kontekst i undervisningen, får man flere strenge at spille på – og dermed også mulighed for at arbejde med flere forskellige læringstilgange.

Sociale medier er meget andet end Facebook, og der er efterhånden blevet forsket og eksperimenteret en del med at anvende sociale medier i en undervisningskontekst, men det er endnu ikke hverdagskost i danske uddannelsesinstitutioner.

Styrk undervisningsmiljøet ved at lære noget gennem det sociale
Når man taler om et godt undervisningsmiljø, har eleverne ofte fokus på det sociale aspekt og det at lære noget. ”At ’have det godt med kammeraterne og lærerne’ og ’at lære noget’ er de to hovedoverskrifter i undervisningsmiljøet” ifølge en undersøgelse om undervisningsmiljøet på danske gymnasier.

Dykker man lidt dybere ned i, hvad sociale medier på nettet er for nogle størrelser, er det kendetegnende, at man har mulighed for at dyrke sociale fællesskaber, man kan selv bidrage og deltage i samtaler, og man vælger selv hvilke ressourcer og relationer, man vil trække på, når en opgave eller et projekt skal løses. Med de sociale medier designer man så at sige sit eget netværk af relationer og ressourcer, og rækkevidden er blevet mangedoblet med de sociale medier. Uddannelsesinstitutionernes opgave og mulighed er at ’opdrage’ de unge til at bruge sociale medier konstruktivt i såvel faglige som sociale sammenhænge, at træne kildekritik, når de bruger ressourcer fra nettet, at udvide viften af forskellige læringstilgange og at drage nytte af den sociale dimension i en læringskontekst.

Når man taler om at skabe det gode undervisningsmiljø, synes det altså at give god mening at have et perspektiv på læring gennem det sociale samspil og at medtænke dette i didaktikken. I kraft af sociale mediers indbyggede muligheder for at samarbejde, deltage, kommunikere m.m. er det oplagt at være undersøgende over for de didaktiske muligheder, som er at finde her.

Hvis man kan ’lære noget’ ved at ’dyrke det sociale aspekt’ så har det bidraget stærkt til det gode undervisningsmiljø, og det potentiale har de sociale medier.

Hvad er sociale medier?
Når man nævner sociale medier, tænker mange først på Facebook, men sociale medier kan være meget andet end det. Baggrunden er en udvikling på Internettet, som grundlæggende betyder, at vi som almindelige brugere nu ikke kun kan læse statiske hjemmesider, men vi kan selv bidrage med indhold til nettet, vi kan diskutere med hinanden, og vi kan selv bestemme hvilke relationer og ressourcer, vi vil trække på. Nettet er blevet socialt, og der findes et væld af medier og webtjenester til forskellige formål, som man kan anvende, og flere og flere bruger dem – også i pædagogisk sammenhæng.

Fra web 1.0 til web 2.0
Man taler om en udvikling på nettet som kan anskueliggøres som en ny ’version’ af nettet: en udvikling fra web 1.0 til web 2.0, hvor udviklingen primært handler om nye anvendelsesmuligheder og kommunikationsformer på Internettet:

Web 1.0

Web 2.0

  • Statiske websider
  • Énvejs-kommunikation
  • Institutioner
  • ’read-only’ web
  • ’Siloer’
  • Distribution
  • Kommunikerende medier
  • Dialog
  • Fællesskaber
  • 'read-write’ web
  • Netværk
  • Deling

Det er ikke alle web 2.0 tjenester, der nødvendigvis har en social dimension, men mange af dem har. Typiske karakteristika ved adfærd og kommunikation på web 2.0 medier er, at man:

  • Udvikler og vedligeholder sociale relationer
  • Bidrager med og deler viden
  • Bygger videre på andres viden
  • Samarbejder og diskuterer
  • Skaber / designer egne netværk
  • Bidrager med og deler ressourcer
  • ’Flasher’ identitet

I web 2.0 miljøet er det den enkelte, der er i centrum for sit eget netværk, som man selv ’designer’. Dette er også grundidéen med Personal Learning Environments (PLE)(http://en.wikipedia.org/wiki/Personal_Learning_Environment) – personlige læringsmiljøer, hvor det er den enkelte, der selv designer sit læringsmiljø med ressourcer og relationer, som kan trækkes ind i forskellige kontekster efter behov. Dvs. når du skal løse en opgave, et projekt, et speciale eller andet, så trækker du på dit netværk i dit personlige læringsmiljø.

I det følgende er beskrevet et tænkt eksempel for, hvordan to gymnasieelever kan arbejde og samarbejde om en større opgave ved hjælp af web 2.0 medier.

Et fremtids-eksempel?
”Lise, der går i 3.g skal skrive en større opgave sammen med klassekammeraten, Søren. Lise og Søren skal skrive om emnet ”Politisk kommunikation med inddragelse af Barack Obamas valgkampagne i 2008”. Søren og Lise beslutter, at de hver især skal prøve at finde materialer, som de kan bruge til opgaven. Da Søren kommer hjem, logger han straks på Facebook og skriver en statusopdatering: ”pyyyy… skal i gang med den STORE opgave - nogen der ved noget om barack obamas valgkampagne? Kender du nogen go'e bøger? Svar asap.”

Søren får snart flere kommentarer til sit spørgsmål – bl.a. fra Henrik: ” velkommen i klubben ;) – min storebror skrev om det samme sidste år. Du kan bare skrive til ham her på FB… ”Kort efter modtager Søren en opfordring til at blive venner med Henriks storebror, Lars, som accepterer anmodningen, og Søren skriver en mail til Lars via Facebooks mailsystem. Lars sender Søren et par links til bøger og artikler på nettet om Barack Obamas valgkampagne, og til Lars’ egen opgave, som han har uploadet til http://issuu.com. Søren finder også en gruppe, KForum, på Facebook, hvor man diskuterer professionel kommunikation, og han melder sig ind i gruppen for at kunne følge med i diskussionen og måske få lidt sparring fra professionelle.

Da Lise kommer hjem logger hun sig på http://symbaloo.com, hvor hun har samlet sig links til forskellige webtjenester, som hun bruger jævnligt til forskellige formål. Hun klikker sig på http://amazon.com, hvor hun finder nogle bøger, der har fået gode reviews. Så klikker hun sig ind på http://bibliotek.dk, og til sin store glæde ser hun, at biblioteket allerede har dem hjemme, hvorefter hun reserverer dem. Hun googler sig også frem til et par blogs, hvor forskere skriver om politisk kommunikation, og hun opretter en mybo-konto på http://my.barackobama.com, som er Obama’s online community, der blev brugt i hans valgkampagne. Lise tilføjer links til de to blogs og til sin MyBo-konto i sin Symbaloo, så hun nemt kan komme tilbage til dem senere.

Søren opretter en wiki på http://wikispaces.com og inviterer Lise til at blive medlem og redaktør på wikien. Lise accepterer invitationen, og de går straks i gang med at brainstorme over deres emne på diskussionssiderne i wikien og tilføjer desuden links til de blogs, bøger og artikler, som de har fundet.

Søren og Lise diskuterer og kommenterer på hinandens idéer i wikien og føjer løbende nye links til forskellige ressourcer på nettet, som de kan få brug for. De inviterer også deres lærer, Henriks storebror Lars og Lises onkel, som er politisk aktiv, til at blive medlem af wikien og bruger dem som sparringspartnere undervejs i projektet. Efterhånden får de skrevet en rigtig god opgave i wikien og diskuterer undervejs på diskussionssiderne med hinanden og deres tre sparringspartnere, og trækker på de forskellige ressourcer, som de har researchet sig frem til undervejs.

Lise skal en tur til Ålborg for at besøge sin moster i weekenden op til præsentationen for hele klassen. Derfor opretter Lise en konto på http://prezi.com, og inviterer Søren som med-redaktør, så de kan samarbejde via nettet om at lave en præsentation i løbet af weekenden.

Lise låner sin mosters computer, og de får lavet en flot præsentation, som er lige en tand mere ’fiks’ end de der teksttunge powerpoint slides, som de har set bunker af gennem det meste af deres gymnasietid. Om mandagen præsenterer de deres opgave for klassen fra http://prezi.com og demonstrerer også wikien.”

Eksemplet illustrerer, hvordan elever kan arbejde effektivt og professionelt med sociale medier i forbindelse med en større skriftlig opgave, hvor der kan oparbejdes et grundigt kendskab til sociale medier, der kan bruges i en faglig sammenhæng. De udvider deres personlige læringsmiljø udover klassens rum, og de bliver også trænede i kildekritik, når de anvender ressourcer fra nettet, og i at kunne bruge ressourcer på tværs af kontekster. Kan du forestille dig et sådant forløb på din uddannelsesinstitution?

STforelæsning_dreng.jpg
Kirsten Lund
Master i IT, Cand.Scient.

"Så jo: nettet, mobiltelefonen og de sociale medier er en integreret del af de unges hverdag, og der er en pointe i at udnytte, at de unge allerede kender flere af medierne i forvejen. "

 

Konkrete eksempler fra uddannelsesinstitutioner
Sociale medier er ikke svære at bruge og kræver ikke særlige teknologiske kompetencer eller viden. Udfordringen er snarere at tænke sin didaktik på en ny måde. Hvordan gør man så det?
De følgende eksempler er konkrete, enkle og afprøvede i uddannelsesinstitutioner, hvor man har anvendt web 2.0 medier i undervisningen. Som underviser kan du fx:

  • Bruge en wiki i historieundervisningen, hvor eleverne skal skrive om forskellige vinkler på den amerikanske borgerkrig og diskutere hinandens indlæg samt kildekritik. Fra et HF-kursus.
  • Bruge en wiki i samfundsfag hvor eleverne skal samarbejde om at beskrive en fiktiv, men realistisk by i England. Fra et gymnasium.
  • Bruge en blog i social- og samfundsfag til at diskutere forskellige dilemmaer i hjemmeplejen i forhold til ældre borgeres dagligdag. Feedback fra underviser samt praktikere fra den kommunale ældrepleje på bloggen. Fra en social- og sundhedsskole.
  • Bruge en blog i danskundervisningen som en læse(b)log, hvor eleverne reflekterer og kommenterer på hinandens refleksioner under læsningen af en roman. Fra en folkeskole, 9.kl.

Du kan også …

  • Bruge Facebook i psykologiundervisningen til empiriske undersøgelser af kommunikation og identitet og oprette en gruppe til diskussion af observationer.
  • Bruge Google Maps til at designe en guidet tur i Dublin forud for studieturen med din klasse.
  • Bruge http://etwinning.net til at etablere en langvarig relation til en udenlandsk skole, hvor I samarbejder via nettet i forskellige projekter og fag og på et fælles fremmedsprog.

Start-råd hvis du er leder
Hvis du gerne vil se din skole udvikle sig i en retning, hvor Internettets muligheder bliver taget i brug i en pædagogisk sammenhæng, må du starte et sted:

  • Giv dine lærere konkret inspiration! Inspiration som kan omsættes i hverdagen. Find nogle undervisere fra andre skoler, konsulenter eller andre, der kan give dine lærere konkret inspiration til at anvende sociale medier i deres undervisning, og hold en pædagogisk inspirationsdag, som også gerne indeholder hands-on øvelser for lærerne.
     
  • Find ildsjælene! Der vil være nogle lærere, som har mere lyst til at prøve det af end andre. Start med dem. Det kan være en faggruppe, men allerbedst et lærerteam omkring en konkret klasse, så klassen bliver vænnet til arbejde på nye måder på tværs af fag.
     
  • Arrangér et kort kursus! 1-2 dage er tilstrækkeligt, hvor de introduceres til flere muligheder, medier, eksempler på pædagogisk anvendelse og masser af hands-on.
     
  • Sørg for de rette faciliteter! De skal være til rådighed. Ideelt set er der trådløst netværk på hele skolen. Eleverne kan selv tage deres bærbare computere med, og du har sørget for nogle supplerende bærbare til udlån.
     
  • Gratis medier! Rigtig mange sociale medier er gratis at bruge – alle eksempler i ovenstående liste er gratis webtjenester! – ekstra funktionalitet og reklamefri tjenester ydes ofte til uddannelsesinstitutioner.

Start-råd hvis du er lærer

Hvis du gerne vil i gang med at anvende sociale medier i din undervisning:

  • Søg inspiration! På nettet kan du finde andre undervisere, der har gjort sig erfaringer med at bruge sociale medier i deres undervisning. Brug løs af deres erfaringer, og kontakt dem. De fleste øser gerne af deres erfaringer og nogle skriver også egne blogs om deres erfaringer.
     
  • Samarbejd med andre lærere! Find andre lærere på din skole, som vil være med. Det er guld værd at have nogle at sparre med.
     
  • Tænk didaktisk! Sociale medier er der masser af, og det handler ikke om teknologi.
    Det handler om, hvor og hvordan det giver god mening at bruge dem i din undervisning. En blog kan være god til diskussion af holdninger, refleksioner og lignende, men en wiki er mere egnet, hvis det handler om fælles vidensopbygning.
     
  • Start småt! Du skal ikke starte med at favne alverdens medier, men vælg ét medie og fokusér på det i et kortere undervisningsforløb til en start og få nogle erfaringer. Start fx med en blog som en læse(b)log, hvor eleverne skal skrive deres refleksioner i, mens de læser en roman. Bed dem om at kommentere på hinandens refleksioner på bloggen, og deltag også selv uden at dominere samtalerne. Du kan oprette en blog på 2 minutter på http://blogger.com og tilføje dine elever til bloggen. 
     
  • Brug elevernes viden! Næste skridt kan være et forløb, hvor det handler om fælles vidensopbygning og portfolio. Her skal du bruge en wiki. Det kræver en smule mere at strukturere en wiki, men ikke meget – lad det evt. være en del af opgaven for eleverne.  Det gør ikke noget, at de ved mere end dig om den slags – brug deres viden. Wikier er geniale til at træne fælles vidensopbygning og kildekritik, og det er samtidig en værdifuld portfolio at kunne vende tilbage til, når de skal til eksamen.
     
  • Overvej din egen rolle! Du skal ikke på overarbejde - det er eleverne der skal arbejde. Du skal give en ramme og angive en retning og et mål. Lad eleverne arbejde og samarbejde om den opgave, som du har stillet dem, i bloggen, wikien eller hvilken ramme du nu har valgt at stille op for dem. Du er konsulenten, der kan guide, kommentere og stille spørgsmål undervejs, så de løbende får feedback – på bloggen eller wikien forstås.

Sociale medier gør læring sjovere, mere socialt og bidrager til det gode undervisningsmiljø
Et godt undervisningsmiljø foregår først og fremmest i klasselokalerne i timerne. En god kantine, morgenmadsordninger, mentorordninger og lektiehjælpscaféer er udmærkede, men det er i klassens timer, eleverne bruger det meste af deres tid, og det er her indsatsen først og fremmest skal placeres for at skabe det gode undervisningsmiljø. Eleverne siger selv, at ’have det godt med kammeraterne og lærerne’ og ’at lære noget’ er de to vigtigste ting, der giver et godt undervisningsmiljø, så hvis du kan kombinere de to ting ved at gøre læring til en social affære, så har du slået to fluer med ét smæk

☺GOD FORNØJELSE!

 

Type:

Opret fx på:

Bruges til:

Blogs

blogger.com
wordpress.com

 Diskussion, samarbejde, dialog, refleksion, holdninger. Blogger for nybegynderen og Wordpress for den øvede.

Wikis

wikispaces.com

Opbygning af fælles vidensbase, diskussion af indhold, historik.

Sociale netværkssites

facebook.com
linkedin.com
wordpress.dk

En samling af tjenester centreret omkring din egen profil. Venner, grupper, sider, noter, chat, fildeling m.m. Brug Facebook eller opret en Wordpress blog suppleret med Buddypress.

Personlige læringsmiljøer

symbaloo.com
igoogle.com

Individuelt design af netværk af læringsressourcer og relationer.

Fildelings-tjenester med sociale muligheder

youtube.com
myspace.com
flickr.com

YouTube til deling af video,
MySpace til musik,
Flickr til billeder

Microblogs

Twitter.com

Korte statusopdateringer. ’Followers’. På twitter.com 140 tegn. Skriv en novelle med tweets, nyhedskanal for skolen, stil spørgsmål til oplæg i real time.

Publiceringssite

issuu.com  
slideshare.com

Publicering af magasiner, præsentationer, rapporter m.m. Rating, friending, grupper.

Deling/udvikling af undervisnings-materialer

cnx.org 
socialmedia.brohuus.dk

Åbne læringsressourcer. Deling og udvikling af undervisningsmaterialer. Rating, kategorisering, deling, udvikling. Find flere links til åbne læringsressourcer på socialmedia.brohuus.dk.

Lærende samarbejde med europæiske skoler

etwinning.net

Samarbejde og kontakt til skoler fra hele Europa om undervisningsforløb på tværs af landegrænser. Materialer, værktøjer, uddannelse.

Kort, ruter

maps.google.com

Opret egne kort med ruter, billeder, tekst m.m.

Dokumenter

docs.google.com

Dele og samarbejde om at skabe dokumenter. Skrive i samme dokument med tilhørende chatfunktion. Tekstdokumenter, præsentationer, regneark m.m.

Præsentation

prezi.com

Online præsentation

Oversigt over et mindre udvalg af sociale medier

Mere inspiration: Blogs om sociale medier og læring

http://edte.ch
Tom Barretts' blog om IT og læring. T. Barrett er en erfaren underviser med en innovativ tilgang til, hvordan læring kan understøttes af relevant anvendelse af IT (på engelsk).


Om forfatteren

Kirsten Lund er Master i IT, Cand.Scient.

 

Hun er en erfaren underviser og leder ved de danske uddannelsesinstitutioner, foredragsholder og blogger om sociale medier og læring.