Spring til indhold

Mindre skældud - mere indflydelse

header image
billede
BMdreng_blå.jpg

Dansk Center for Undervisningsmiljø’s (DCUM) Dagtilbudstermometer viser, at ca. hvert fjerde barn i alderen fra 4-6 år oplever, at de tit får skældud af de voksne i børnehaven. Det er bekymrende tal, og det kan være tegn på et børnemiljø under et vist pres. Det giver anledning til at se på både relationskompetencer og medbestemmelse i den pædagogiske praksis, mener DCUM. Undersøgelsen er speciel fordi det er børnene selv der har svaret på spørgsmålene, og altså ikke en voksen der svarer for dem.

Skældud giver dårligt selvværd
I arbejdet med at skabe gode og sunde børnemiljøer er det vigtigt at inddrage børnenes egen stemme og perspektiv. I DCUMs Dagtilbudstermometer-undersøgelse fra 2016 svarer 26,5 % af børnene at de tit oplever at få skældud i børnehaven. Selvom pædagoger ser forskelligt på hvad skældud er, må vi tage børnenes udsagn alvorligt, særligt når hvert fjerde barn svarer ja til at de tit får skældud. Det er udtryk for en negativ oplevelse af det psykiske børnemiljø, som bør give anledning til faglig refleksion i den pædagogiske praksis.

Vi ved at børn der tit får skældud, mister troen på sig selv. Vi ved at det kan få store negative konsekvenser for deres personlige udvikling. Ifølge Erik Sigsgaard kan skældud sidestilles med fysisk afstraffelse; Han kalder skældud, ”som at slå med stemmen”, og de langvarige konsekvenser er ligeså skadelige som ved fysisk afstraffelse (Sigsgaard 2004,2006). Selvværdet svækkes når børn mødes med skældud og irettesættende tale i stedet for med nysgerrighed, ligeværdighed og anerkendelse. Omvendt, så styrkes børns følelse af at have værdi når de mødes som ligeværdige mennesker, og oplever respekt for deres ytringer og meninger. Vi ved også at når vi sætter skældud på dagsordenen, så sætter vi samtidig fokus på pædagog/barn relationen og dermed pædagogernes relationskompetencer, nærmere betegnet deres professionelle evne til at indgå i relationer med børnene.

Jannie Moon Lindskov
direktør, DCUM

"Børnenes egne udsagn er værdifulde, fordi de giver os viden om hvordan de oplever og forstår deres hverdag og de relationer de deltager i"

Gode relationer er løsningen – igen!
Børns personlige og sociale udvikling fremmes af sunde og nærende relationer, og børnenes oplevelse af skældud i børnehaven påvirkes også af relationerne til såvel andre børn som voksne. Når vi ønsker at mindske oplevelsen af skældud, kunne vi derfor starte med at tillægge pædagogens relationskompetencer en større betydning. Arbejde med relationskompetencer er ifølge DCUM nøglen til at udvikle positive og inkluderende samspilsmønstre i hverdagens fællesskaber. Pædagogens evne til at sætte sig i barnets sted og forstå dets hensigter er afgørende for barnets trivsel, udvikling og læring.

I DCUMs undersøgelse spørges børnene også om medbestemmelse og indflydelse. Her svarer ca. en tredjedel af børnene ’nej’ til spørgsmålet om de ’nogle gange er med til at bestemme hvad de skal lave i børnehaven’.

Det peger også på at vi måske kunne blive bedre til at deltage i ligeværdige og udviklingsfremmende relationer med børnene. Ifølge seniorforsker, Brenda Taggert (UK) handler pædagogens relationskompetence også om at skabe udfordrende pædagogiske interaktioner mellem voksne og børn – især ’sustained shared thinking’ (vedvarende dialog og refleksion mellem børn og voksne).

Relationer, indflydelse og medbestemmelse er alle forhold som kan have betydning for børnenes oplevelser omkring skældud. Det er områder hvor vi med fokuserede indsatser bør blive klogere på hvad børnene tænker og føler. Hvordan deres virkelighed ser ud, og hvilke behov de i virkeligheden har. I dette tilfælde for at mindske børnenes oplevelse af at få skældud, og dermed øge både trivsel og læring. ­­

Ellers går det godt…
Undersøgelsen viser overordnet at langt de fleste børn er glade for at gå i børnehaven, og de generelt set oplever gode relationer og fællesskaber i deres hverdag. Så måske er det psykiske børnemiljø ikke akut under pres. Men skældud-tallene indikerer en potentiel dårlig udvikling, og ovenstående pointer fra undersøgelsen kan danne grundlag for refleksioner omkring pædagogernes relationskompetencer og inddragelse af barnets perspektiv i et forebyggende arbejde med børnemiljø, trivsel og læring i daginstitutionerne.

  • Dagtilbudstermometret er et gratis elektronisk spørgeskema som kan tilgås her 

  • Dagtilbudstermometret består dels af et talende spørgeskema til de 4-6 årige børn og refleksionsskema til det pædagogisk personale.

  • 3571 børn i alderen 4-6 år har i 2016 svaret på 28 spørgmål om børnemiljøet i deres børnehave

  • 26,5 % af børnene svarer ja til spørgsmålet ”Får du tit skæld ud af de voksne i børnehaven?”

  •  Se hele undersøgelsen her  

  • I Dagtilbudslovens §7 og §8 står der, at børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv.

  • Dagtilbudstermometret bidrager til at sikre børnenes perspektiver i arbejdet med at udvikle og fastholde et børnemiljø, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring.

  • Med DCUMs Dagtilbudstermometer kan man sikre, at dagtilbudet kommer rundt om børnenes fysiske, psykiske og æstetiske miljø som en del af arbejdet med de pædagogiske læreplaner.