Spring til indhold

Her er den enkelte i centrum

header image
Af Lone Sørensen
billede
SMPige_tavle.jpg

En humoristisk vinkel, en peptalk, en lang gåtur eller tid og ro – elevers behov varierer.

Efter en aktiv og vedholdende indsats har Harløse Skole nu et undervisningsmiljø, som i høj grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og ressourcer. Med fokus på struktur og positive forventninger har skolen udviklet sig og fået nye handlemuligheder og strategier, der giver eleverne optimale forudsætninger for dels at læse videre og dels at begå sig i samfundet generelt. Harløse Skole, der er en specialskole med et heldagstilbud til normaltbegavede elever med diagnoser inden for autismespektret, vinder Undervisningsmiljøprisen 2011.

Rammer hvor eleverne kan afprøve sig selv både fagligt og socialt er vigtige. Siden skolens start i 2001 har personalet og eleverne arbejdet på at få det optimale ud af rammerne, og indretningen vidner da også om, at det er elever med diagnoser inden for autismespektret, som går på skolen: Klasselokalerne er indrettet med individuelle og helt eller delvist afskærmede arbejdspladser og et fællesbord. Kun i enkelte af de ældste klasser, er der klassisk skoleopstillede borde på række foran tavlen. På gangene er der bygget små kroge og afskærmede rum til elever, som har brug for at tage en pause fra undervisningen og de øvrige klassekammerater. Enkelte elever har deres eget rum, hvor de kan sidde og arbejde uforstyrret.

Men det er ikke kun de fysiske rammer, der er indrettet på elevernes betingelser. Selve måden hvorpå skolen tilrettelægger undervisningen tager nemlig udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og behov. Men sådan har det ikke altid været.

Fra fastholdelse til en ikke-konfronterende tilgang
Førhen kunne eleverne på Harløse Skole blive mødt af fastholdelse, hvis deres adfærd var voldsom og udadreagerende. Men efter skolen har afprøvet mange forskellige pædagogiske metoder og tilgange, er der sket en kulturændring i tilgangen til eleverne. I dag baserer skolens undervisningsmiljø sig på den forståelse, at et barn, der reagerer, reagerer fordi skolen ikke opstiller de rigtige rammer for det enkelte barns særlige behov. Tilgangen til eleverne er, at de er unikke, og selvom der er nogle klassiske karakteristika for elever med autisme, så reagerer de individuelt på forskellige situationer. Andrew, som er lærer i en af de ”store klasser”, giver et eksempel på den nye tilgang: Han har gået flere kilometer ud af den nærliggende landevej med en elev, der var ophidset, indtil eleven var klar til at komme tilbage i klassen.

 

SMPige_gulv.jpg
Lone Sørensen

"Klasselokalerne er indrettet med individuelle og helt eller delvist afskærmede arbejdspladser og et fællesbord."

 

Elever, personale og forældre har alle fået det bedre
- Det har været en lang proces at nå til den undervisningskultur, der i dag præger Harløse Skole, forklarer skoleinspektør Annette Fønskov, der har været med til at starte skolen i 2001.

- Næsten hver eneste af vores elever vil kunne vælte en almindelig folkeskoleklasse. Vi lå ovenpå børnene de første år, ikke fordi vi troede, at det var det rigtige at gøre, men i ren afmagt, fortæller hun videre. Dengang var Holding-terapi, hvor eleverne blev fastholdt, indtil de faldt til ro, meget oppe i tiden.

- Vi har med tiden lært, at det for børn med autisme simpelthen er et overgreb at blive fastholdt. Det var også ubehageligt for personalet. I dag ser vi hver enkelt elev som en unik person, der skal hjælpes på egne betingelser, forklarer Annette.

Skolens arbejde med undervisningsmiljøet tager særligt afsæt i tre tilgange: TEACCH, SPELL, STUDIO III og en særlig supervisionsmodel, der sikrer personalets fortsatte udvikling i forhold til at håndtere forskellige situationer på bedst mulig vis. TEACHH, SPELL og STUDIO III er en række værdier og værktøjer, der støtter lærerne og pædagogerne i konstant at arbejde på at forstå en elevs problemstillinger på elevens præmisser.

Individuelle hensyn
I hverdagen er det tilladt for eleverne at bede om at gå fra undervisningen eller lytte med på sidelinjen, hvis de føler, at de ikke kan overskue den arbejdsopgave eller -form, som klassen skal i gang med. Nogle elever starter med at lytte med fra deres arbejdsplads, og når de føler sig trygge ved situationen, kommer de og deltager.

To pensa
Elever og lærere på Harløse Skole arbejder med to pensa. I tillæg til det faglige pensum i overensstemmelse med folkeskoleloven har eleverne særlige socialfagstimer, hvor de arbejder specifikt med social læring. Netop skolens fokus på den sociale læring er noget af det, Marc Rossing, der er elevrådsformand, synes er det bedste ved at gå på Harløse skole:

- Jeg ved ikke helt, hvordan det er i de små klasser. Men især i de store klasser er lærere og pædagoger gode til at tage hensyn. De kan også tage pis på os på en måde, der gør, at vi lærer at gebærde os både på, men også uden for skolen, fortæller han.

Marc, der er i gang med sit sidste år på skolen og næste år skal på almindelig efterskole, fortæller også, hvordan elevrådet har en stemme, når det gælder om at udvikle skolens undervisningsmiljø. For eksempel fik eleverne pillet gymnastiksalens skillevæg ned, så de bedre kan spille bold.

”Verdens bedste skole”
Meldingen er klar fra to af skolens elever: Harløse Skole er altså verdens bedste skole – det er det virkelig!

En af eleverne fortæller, at han har svært ved at se, så derfor er han ved at lære at læse punktskrift. Han glæder sig til at skulle op på Annettes kontor og læse højt for hende.

- Jeg kan nok bedst lide pauserne, fortæller den anden elev, da han viser sin arbejdsplads frem. Den er afskærmet fra de øvrige arbejdspladser i lokalet ved hjælp af to reoler. På den ene reol hænger hans dagsskema, der består af små piktogrammer, som fortæller dagens undervisningsforløb. Næste punkt på dagsprogrammet er at vaske hænder efterfulgt af frokost.

Ét er sikkert: de 78 elever på Harløse Skole er glade, og glæden giver genlyd hos elevernes forældre. For eksempel skriver et forældrepar i ansøgningen til undervisningsmiljøprisen, at det først er efter deres søn er startet på Harløse Skole, at de har følt sig hørt og deres søn følt sig forstået. De får i dag en søn hjem fra skole, der i langt højere grad end tidligere er rolig og mere tryg ved, hvem han er, hvilket betyder, at familien for første gang har kunnet holde fødselsdag med gæster. 

Den dynamiske skoleudvikling fortsætter
- Vi skal ikke hvile på laurbærrene. Vi skal blive ved med at udvikle os, søge inspiration og blive bedre til at skabe et godt undervisningsmiljø for børn med diagnoser inden for autismespektret, understreger Annette.

Et vejlederteam, der blandt andet består af en talepædagog, en psykolog og en pædagogisk leder, skal sikre at kursen bliver holdt. Teamet tilfører ny viden udefra og sikrer, at forskellige tiltag og metoder bliver implementeret og forankret i den daglige praksis.

Visionen for fremtiden er at dele den viden, som skolen har opbygget gennem 13 år. Skolen er netop blevet udpeget af Hillerød Kommune til at stå i spidsen for et kompetencecenter, der skal arbejde med inklusion af børn med autisme og ADHD i den almindelige folkeskole.

 

Bestil DCUMs metodehåndbog "30 nye veje til bedre trivsel", og få inspiration til trivselsarbejdet på jeres skole

Metodehåndbog: 30 nye veje til bedre trivsel

Hvem fortjener 100.000 kr?

Hvert år uddeler undervisningsministeren 100.000 kr. til en skole eller uddannelsesinstitution, der har gjort noget særligt for undervisningsmiljøet

Undervisningsmiljøprisen gives til en lærer, elev, klasse, årgang, lærergruppe, skole eller et uddannelsessted, der har gjort en særlig indsats for elevernes eller de studerendes undervisningsmiljø. Den særlige  indsats kan både vedrøre det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Pengepræmien tilfalder skolen eller uddannelsesstedet.

Næste ansøgningsperiode er aug-nov 2017.

læs mere
SMSkatere.jpg

Deltag i Dansk Trivselsforum 2017

Vi følger op på succesen fra 2016 og er gået i gang med planlægningen af Dansk Trivselsforum 2017. Det finder sted 7.september i Odense - sæt kryds i kalenderen allerede nu. Mere info senere.

 

 

Læs mere
SMStorpige_lillepige.jpg