Spring til indhold

God tone, mindre mobning!

header image
Af Trine Kjær
billede
SM2pigerExt

På Parkskolen i Ballerup har eleverne arbejdet intensivt med forskellen på god og dårlig sprogbrug. Det har reduceret grimt og voldsomt sprog, hvilket har betydet mindre mobning og færre konflikter.

Elevernes produktioner fra projektet om mobning pynter på Parkskolens gange.

På Parkskolen er det ikke usædvanligt at lærere og elever minder hinanden om at huske den gode tone. Det skyldes skolens store indsats mod udsagn, som sårer modparten eller er fjendtlige, og dermed virker nedbrydende i stedet for fremmende for et godt skolemiljø. I kampen mod grimt og voldsomt sprog satte elever og lærere ”den gode tone” på skoleskemaet i fire uger. Resultatet er en fælles bevidsthed og forståelse for effekten af grimt og pænt sprog.

Ud med fuck-kulturen

I 2002 blev de på Parkskolen opmærksomme på, at elever, lærere og forældre følte, at sprogbrugen mellem eleverne indbyrdes og i visse tilfælde mellem lærere og elever, blev oplevet som ubehagelig. Nogle elever følte sig mobbet på grund af det grimme sprog.

- Den umiddelbare reaktion, når der tales om uhensigtsmæssig adfærd er ofte, at der må sanktioner til. Eleverne skal straffes. Forældrene skal tage sig af det. Vi ville gerne gå en anden vej, fortæller skoleinspektør Poul Erik Jensen.

Derfor stod der i fire uger i begyndelsen af april 2004 ”den gode tone” på skoleskemaet i alle klasser på Parkskolen.

Sproglig og kunstnerisk kreativitet

For at alle skulle få en samlet start, og for at styrke sammenholdet på skolen, så alle filmen Elina – som om jeg ikke fandtes i den lokale biograf, som skolen havde lejet. Dernæst var klasselæreren ansvarlig for projektet i de enkelte klasser, som fik stillet en bunden og en fri opgave. Den bundne opgave bestod i udarbejdelse af plancher vedrørende henholdsvis god og dårlig sprogbrug. I den frie opgave skulle der produceres et indslag, som eleverne kunne opføre for hinanden. Det kunne være teater, digte, sange eller lignende.

Efter de fire uger stod omkring 400 friske og glade elever i hallen. Omgivet af plakater, plancher, kunstværker og malerier, ventede de spændt på at fremlægge deres produkter, og på at se de andre klassers optræden. Der var sange, digte, film og skuespil.

- Det var en stor dag, som alle på skolen var fælles om. Der var rigtig mange gode indslag, fortæller elevrådsformand Mikkel Frederiksen fra 8. a.

Uddrag fra 6A's klasserap

 

Når din hjerne bare helt er gået i stå. Og der nog’n, der bliver mobbet - sådan helt droppet

Det er ikke særligt godt

For det kommer til et cut

Det er det - vi synger om

Det er det - vi synger om

Så "luk røven" vi vil ikke høre på. Og hvis din finger viser fuck

 - så er det bare nok

Lad os få den gode ton’

I verdens bedste zon’

Det er det - vi synger om

Det er det - vi synger om

 

Den gode tone

Ordlyden på plancherne fra den bundne opgave dannede udgangspunkt for de voksnes formulering af en fælles opfattelse af, hvordan man er sammen på Parkskolen. Den gode tone blev dermed en del af skolens ordensreglement:

  • Vi taler med hinanden på en positiv måde. Vi lytter og er opmærksomme på hinanden
  • Vi tager hensyn til hinanden. Vi er tolerante og løser problemerne ved at tale sammen
  • Vi hjælper hinanden. Vi er taknemmelige, når andre hjælper os
  • Vi respekterer, at vi er forskellige. Vi respekterer, hvad andre siger
  • Vi ønsker alle med i fællesskabet. Vi vil gerne have andre med i legen.

At forandre børns sprog er et stort projekt, som ikke lige klares med 4 ugers tema om god tone, det kræver opfølgning og som et led i den proces blev projektet evalueret i uge 8-12 2005. I den periode skulle alle elever nedskrive de eksempler på dårligt sprog, som de hørte og oplevede. Samtidig blev alle elever, forældre og ansatte hørt om, hvorvidt de syntes, der var blevet levet op til målet. Monja som er næstformand i elevrådet og tilflytter til skolen fortæller:

- Jeg synes, at tonen på Parkskolen er bedre end på andre skoler. Alle har nogle at lege med nede i gården, og der er ikke nogle, som bare står alene og græder. Det kunne der godt være på min gamle skole.

Sproget udvikler sig fra generation til generation

- At sætte fokus på sproget i skolen er et sted at starte, men vi må også indse, at børn påvirkes mange andre steder i kulturen, det være såvel hjemme som via radio og tv for unge, hvor der ofte bruges et grænseoverskridende sprog, siger Poul Erik Jensen.

Desuden er der det faktum, at sproget skifter i generationer. Viceskoleinpektør Pia Dreising har dette bud på, hvad der sker:

- Problematikken med, at voksne finder børn og unges sprog forkasteligt, har altid været der. For mange voksne er det blevet legalt at sige sgu, fanden, helvede, kraftedeme, og mange tænker måske slet ikke over, at de bander meget, for det er ikke længere så grænseoverskridende at bruge de udtryk. Når børn er grænseoverskridende i deres sprog bruger de seksuelt ladede udtryk. Det virker meget grænseoverskridende for de voksne.

Børn og voksnes forskellige opfattelse af sproget er imidlertid ingen hindring for, at alle kan arbejde med at tale pænere til hinanden. På Parkskolen vil de blive ved med at holde fast i temaet og styrke den gode tone på bekostning af den dårlige. 

 

Deltag i Dansk Trivselsforum 2017

Vi følger op på succesen fra 2016 og er gået i gang med planlægningen af Dansk Trivselsforum 2017. Det finder sted 7.september i Odense - sæt kryds i kalenderen allerede nu. Mere info senere.

 

 

Læs mere
SMStorpige_lillepige.jpg