Spring til indhold

Fremtidens undervisningsmiljø?

header image
billede
P1012574.jpg

Da vi kommer ind på Asmildkloster Landbrugsskole – en kostskole for landbrugselever – bliver vi mødt af fire ansatte, som hurtigt byder os på kaffe og morgenbrød. Det er nærmest en velkomstkomite, tænker vi.

De fire, som møder os, er lærerne, Rolf og Gerner, og forstanderparret, Birgitte og Lars. Vi har forud for besøget hørt om ’Asmildkloster-ånden’, men overvejet, hvad en sådan ånd dækker over. Det finder vi dog hurtigt ud af: her er man sammen om tingene og her løfter man i fællesskab.

På Asmildkloster Landbrugsskole gør de noget specielt ud af deres undervisningsmiljø. Det er en skole, hvor undervisningsmiljøet er i fokus. Her har de funktionelle rum og udsmykning, der inspirerer og motiverer, og her er det stærke pædagogiske og didaktiske værdier, som sætter rammerne for en ’vi’-kultur og målsætning om at uddanne hele mennesker.  

Gennemtækte rammer, der øger trivsel og indbyder til læring

I foyeren i skolens oprindelige hovedbygning står en gammel Massey Ferguson 35 Guldfugl traktor. Græs, køer og mink er malet med grønt langs skolens vægge og følger os på vores tur rundt på Asmildkloster. Derfor føles det lidt som om, vi bliver vist rundt på en gård i stedet for en skole.

Miljøet på skolen er lyst og indbydende med moderne inventar. Rundt om på gangene er der bevidst etableret forskellige små læringsrum, hvor elever kan søge hen for at fordybe sig. Skolen har forbedret både lyd og luftforhold gennem ventilation og støjreducerende lofter, og fra ovenlysvinduer strømmer lyset ind. ”Vi behøver ikke engang tænde lyset på skolen – der er masser af lys,” siger en af de elever, vi møder på vores rundtur.

På Asmildkloster Landbrugsskole dyrkes den faglige identitet. Derfor har man på skolen også forsøgt at lave klare koblinger mellem den praktiske og teoretiske del af uddannelsen. Der er bl.a. installeret staldinventar og et ventilationssystem fra en svinestald i et af klasselokalerne. Ideen er, at eleverne løbende mindes om, at de er på vej ud i deres drømmeerhverv – også når de slider i det over teoribøgerne.

Når eleverne møder både grafiske virkemidler og inventar fra landbruget styrkes elevernes faglige identitet. De føler sig løbende som en del af noget større – et fagligt fællesskab, som rækker ud over klasselokalet og langt ud i det danske landbrug. Det motiverer de unge, og eleverne har en klar holdning til hvilket udtryk den faglige kodning skal have. ”Det skal signalere den driftige unge landmand”, fortæller forstanderen, Lars. 

Fra de oprindelige bygninger bevæger vi os over i Asmildkloster Landbrugsskoles 4000 m2 nye tilbygning, som snart står færdig. En bygning, der skal indeholde nye fællesrum, klasselokaler, administration og elevboliger.  

Vi bliver mødt af et vægmaleri, da vi træder ind. Vi føler os bittesmå, da vi står foran den tre-etagers store traktor, som er malet på vægen. Det grønne gulv giver samtidig en fornemmelse af, at vi står på en mark, hvilket skærper vores sanser og leder vores tanker hen på landbruget.

Derudover skaber arkitektonisk moderne lokaler interessante kontraster mellem varme og kolde overflader og farver, mellem organiske former og skarpe linjer – og mellem det forstanderen, Lars, kalder det hjemmelige og funktionelle. Æstetikken er knivskarp.

 

Elev
Asmildkloster landbrugsskole

"Vi behøver ikke engang tænde lyset på skolen - der er masser af lys"

 

I den nye tilbygning er der foruden gode toilet-, luft- og lydforhold fokus på rum, der indbyder til og støtter op omkring både læring og socialt samvær. Her skal elever kunne koncentrere og fordybe sig i faglige sammenhænge – og komme hinanden ved i de sociale sammenhænge. Intentionen er at øge både de unges fysiske og psykiske velbefindende.

Fra ”mig-mig-mig” til ”vi-vi-vi”

 ”Vruum!” lyder det pludseligt bag os i spisesalen, mens vi drikker kaffe og spiser morgebrød. Birgitte vender sig hurtigt om mod en gruppe af elever. ”Den telefon skal vist findes væk, hva’, Rasmus?” siger hun. ”Ja ja,” svarer han stille, slukker den Youtube-video, han ville vise et par kammerater, og putter sin telefon i lommen igen, sikkert skuffet over, at han havde glemt at sætte mobilen på lydløs.  

For på Asmildkloster tager de fællesskabet seriøst. Det er en del af Asmildkloster-ånden. Fælleskabet er noget, man både dyrker og rammesætter pædagogisk. Derfor er mobiltelefoner bandlyst i spisesalen, hvor tidligere faste opdelinger også er ophævet. Tanken er, at man kommer hinanden ved på tværs og man er nærværende imens – noget, de på på Asmildkloster har stor succes med.

 

Eleverne lærer ånden på skolen at kende allerede fra start. Nye elever skal i igennem et introduktionsforløb, hvor de arbejder med samarbejds-, tillids- og refleksionsøvelser – en slags teambulding, som skal styrke elevernes relationer og udvikle en gennemgående ”vi-følelse” på tværs af forskellige forudsætninger og personligheder.

Faget ’STRONG’ er også en obligatorisk del af introduktionsforløbet. ’STRONG’ står for Samarbejde, Tillid, Relationer, Organisation, Nærvær og Glæde, og giver eleverne mulighed for, alene og i fællesskab, at udvikle sig personligt og socialt. Det kommer ikke blot den enkelte elev til gode, men styrker hele Asmildkloster-ånden.

Selvom nogle af eleverne til at starte med ikke helt forstod, hvorfor de skulle igennem forløbet, kan de mærke, at de har stærkere bånd og et bedre fællesskab. 

 

Samarbejde

Tillid

Relationer

Organisation

Nærvær

Glæde

Magnus, en af eleverne, synes det var lidt barnligt i starten. ”Men vi blev jo rystet sammen, så jeg synes at det var okay,” fortæller han os. 

Ifølge personalet har introduktionsforløbet også betydet færre konflikter og mere overskud blandt eleverne. Eleverne har nu et bedre kendskab til og er mere rummelige over for hinanden – og det styrker, ifølge forstanderen, Lars, elevernes faglige udbytte, da det er nemmere at lære noget, når der ikke er uro og konflikter i elevgruppen.

”Det handler om dannelse og om at blive et helt menneske”

’Tak for mad’, ’Nyd selskabet’ og ’Smil’ står der på et maleri med titlen ’Køkkenregler’, som hænger på væggen i spisesalen, hvor elever stille og roligt flyder ind og ud af køkkenet med brugte tallerkener.

På Asmildkloster Landbrugsskole lever dannelsesbegrebet i bedste velgående. Her skal de unge oparbejde evnerne til at begå sig i fællesskabet og i samfundet udenfor skolens fire vægge. Eleverne skal lære at rydde op efter sig selv, sige tak for mad til skolens køkkenpersonale, holde orden på deres værelser, tage hensyn til de hinanden osv. Det er basale kompetencer, men uden dem kan ingen begå sig meningsfuldt i verden omkring dem.

Ansvarliggørelse er også en værdi på skolen, hvor de løbende arbejder med at udvikle en bevidsthed hos eleverne om, at handlinger har konsekvenser. Denne virkelighed møder eleverne på den anden side af et skoleforløb, og det er derfor vigtigt, at de unge er bevidste herom og kan agere indenfor en sådan virkelighed. 

Faget ”Vedligehold”, hvor elever sammen med det tekniske personale deltager i vedligeholdelses- og reparationsarbejdet på skolen, ligger i naturlig forlængelse af denne filosofi. Eleverne skal tage ansvar for sig selv, for hinanden og for skolen. Ødelægger man noget, reparerer man det selv – og det er der ifølge de ansatte god læring i.

Asmildkloster Landbrugskole – drømmen om en fremtidens skole

På Asmildkloster er en skole, som er seriøse omkring både rammer og indhold – det være sig både fysisk og æstetisk, men også pædagogisk og didaktisk. Og så drømmer de i fællesskab. De drømmer om et levende miljø, der konstant udvikler sig, og hvor rummene omkring eleverne indbyder til nysgerrighed, fordybelse og samarbejde. De drømmer om en stærk pædagogisk og didaktisk kultur, som løbende udvikler sig og spiller aktivt sammen med skolens unikke rammer.

Af netop den grund taler de ansatte om dannelse, om faglighed og om visioner for skolen og dens elever og ansatte. Refleksionerne er frem for alt professionelle, altså faglige, teoretiske og metodiske, og adskiller sig derfor fra både inderliggjorte personlige og private overvejelser, der kan virke hæmmende for pædagogisk udvikling.

Igen er det tydligt, at man på Asmildkloster Landbrugsskole løfter – og bliver klogere – i fællesskab.

Hvem fortjener 100.000 kr?

Hvert år uddeler undervisningsministeren 100.000 kr. til en skole eller uddannelsesinstitution, der har gjort noget særligt for undervisningsmiljøet

Undervisningsmiljøprisen gives til en lærer, elev, klasse, årgang, lærergruppe, skole eller et uddannelsessted, der har gjort en særlig indsats for elevernes eller de studerendes undervisningsmiljø. Den særlige  indsats kan både vedrøre det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Pengepræmien tilfalder skolen eller uddannelsesstedet.

Næste ansøgningsperiode er april-november 2018.

læs mere
SMSkatere.jpg