Spring til indhold

/ Opdateret

Fokus på forældreinvolvering

header image
Af Trine Kjær
billede
SM2pigerExt

For at skabe den bedste grobund for trivsel ønskede de voksne på Dybvad Skole ved Sæby at involvere forældrene til skolens elever. Der blev indkaldt til storforældremøde med mødepligt, hvor alle fik mulighed for at give deres besyv med, og derved blive involveret og forpligtet. Mødet blev spiren til en lang række initiativer, hvor der blev sat fokus på at fremme trivslen på skolen. Nu plejes trivslen ved, at klasserne hver især ugentligt fører tilsyn med ve og vel.

Centralt på skolen hænger en opslagstavle, hvor børn og voksne kan læse nyheder om trivsel på skolen.

Storforældremøde med mødepligt 
Jesper Koldtoft er trivselskoordinater på Dybvad Skole, og han er omdrejningspunktet i såvel det daglige trivselsarbejde på skolen som planlægning af særlige arrangementer.

- At indkalde til et storforældremøde med mødepligt var en ny og spændende måde at stille krav til forældrene på. Vi syntes, at det var uhyre vigtigt at få forældrene med i projektet fra starten, for på den måde kunne forældrene få reel medindflydelse. Samtidig blev jorden gødet for det fremtidige arbejde for koordination mellem trivselsarbejdet i hjem og skole, fortæller Jesper Koldtoft.

På Dybvad Skole tager man mødepligt alvorligt, så forældrene i klasseforældrerådene ringede rundt til dem, som ikke havde meldt sig til. De forklarede, hvorfor det var vigtigt, at man mødte op, og den indsats betød, at næsten samtlige hjem var repræsenteret.

Peptalk og provokation
Forældreaftenen startede med en peptalk holdt af skolelærer og psykolog Per Kjeldsen. Per Kjeldsen havde  den aften mange ord i munden blandt andet om, hvordan forældrene skal gide at tage besværet med at lære børn, hvad der er rigtigt og forkert i tilværelsen. Hvis børn er usikre overfor normer, kan det betyde en manglende evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Erfaringerne hjemmefra er udgangspunkt for adfærden i skolen, og derfor skal alle børn lære, at de indgår i og er forpligtet overfor fællesskabet i familien og i skolen.

- Det var et rigtig godt startskud. Forældrene blev provokeret og udfordret på en god måde af Per Kjeldsen, og det dannede grundlag for en god diskussion bag efter, fortæller trivselskoordinator Jesper Koldtoft.

Efter peptalken fordelte forældrene sig i grupper, hvor de fik til opgave at komme med et bud på indholdet i en trivselsfolder.

Fest for trivselsfolder og kontrakt
Indholdet i trivselsfolderenen blev med udgangspunkt i forældrenes kommentarer efterfølgende stykket sammen af lærerne. I dag indeholder folderen en definition af mobning, en plan for en mobningsfri skole samt en handleplan i tilfælde af mobning. Selve udgivelsen blev fejret med en festdag, hvor alle elever også skrev under på en trivselskontrakt i form af en lang papyrusrulle, som blev overrakt til borgmesteren. Ved samme lejlighed blev der plantet symbolske trivselstræer ude og inde. Træerne skal passes og plejes for at vokse sundt – det samme skal trivslen blandt skolens elever og lærere.

- Det var virkelig en festdag med pomp og pagt for alle forældre, børn og lærere. Vi havde alle noget at fejre, fordi alle havde deltaget i arbejdet, fortæller Jesper Koldtoft.

Kontinuerligt trivselsarbejde
Kontrakten som alle elever skrev under på, forpligtede hver klasse til jævnligt at undersøge trivslen i klassen. På den måde er arbejdet med trivsel blevet en del af dagligdagen på skolen. Eksempelvis har de i en af skolens klasser valgt hver fredag på røde sedler at skrive, hvad der har været skidt eller træls i løbet af ugen og på grønne sedler at skrive, det som har været godt. Sedlerne afleveres til klasselæreren, som tager en snak med klassen om de sedler, der er kommet ind. Antallet af henholdsvis røde og grønne sedler sender et signal om stemningen i klassen.

Trivselsbarometer for de mindste
I de små klasser er der hver torsdag sat tid af til at fylde et trivselsbarometer med kugler i forskellige farver.

- Om torsdagen arbejder børnene med emnet trivsel i klasserne, og inden de får fri, afleverer de ugens kugle til klasselæreren. Børnene skal gennem arbejdet i klassen få afklaret, hvilken farve kugle, som passer til deres egen uge, fortæller skolens leder Sysse Jørgensen.

En rød kugle betyder, at eleven har haft en rigtig dum uge, hvor eleven er blevet mobbet, selv har mobbet eller har set nogle blive mobbet. En gul kugle er udtryk for en ”både-og”-uge. Eleven har måske haft nogle problemer, som er under bearbejdning i samarbejde med lærerne. Den grønne kugle symboliserer en rigtig god uge uden problemer.

- Vi aflæser barometret om fredagen til morgensamlingen, og vi gør det gerne lidt højtideligt, så børnene lærer, at det er vigtigt og alvorligt. Både børn og voksne ser trivsel som et vigtigt element i forståelsen af, hvordan vi er som skole, siger Sysse Jørgensen.

Bestil DCUMs metodehåndbog "30 nye veje til bedre trivsel" og få inspiration til trivselsarbejdet på din skole

Læs mere