Spring til indhold

Et godt undervisningsmiljø og den inkluderende skole

header image
Af Ole Juhl
billede
SM2pigerExt

Har et godt undervisningsmiljø og en inkluderende skole noget med demokrati at gøre? Svaret er: Ja, en hel del.

Et godt undervisningsmiljø er sammen med en inkluderende skole vigtige forudsætninger for, at børn og unge kan omgås hinanden på demokratisk vis i skolen.

En inkluderende skole er en skole, hvor den enkelte elev modtager en undervisning, som tilgodeser lige netop hans eller hendes behov. Det vil sige, at undervisningen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger.

En inkluderende skole er også et sted, hvor man opfatter forskellighed og mangfoldighed som en ressource. Og hvor der fokuseres på dialog og kommunikation for at skabe trivsel, selvværd og tryghed hos eleverne. Det giver eleverne de bedste muligheder for at lære og udvikle sig.

Hvis ikke der er trivsel på skolen, en ordentlig omgangstone, plads til alle, respekt for hinanden og mulighed for, at alle kan blive hørt, oplever eleverne ikke en skoledag, der lægger op til en demokratisk praksis. Det vil sige en skoledag, hvor eleverne – inden for de givne pædagogiske rammer på skolen – oplever indflydelse og medbestemmelse.

En skole med plads til alle og et godt undervisningsmiljø er derfor allerførste skridt hen imod en skole med en demokratisk praksis.

Selve arbejdet med at skabe og vedligeholde et godt undervisningsmiljø bør på alle skoler og uddannelsesinstitutioner også være et mønstereksempel på en demokratisk proces. Med undervisningsmiljøloven har skolerne fået et lovkrav om at kortlægge og udvikle undervisningsmiljøet. Eleverne har samtidig fået ret til at deltage i arbejdet på lige fod med skolens ledelse og sikkerhedsrepræsentant.

Inklusion spiller ikke mindst en rolle på skoler med mange tosprogede elever. Her drejer inklusion sig blandt andet om, hvordan skolen som institution og gennem sin undervisning kan afspejle de etniske og sociale forskelle, som er repræsenteret i elevgruppen. Og hvordan man kan sikre, at eleverne bliver åbne over for, at mennesker er forskellige og har forskellige holdninger, vaner, kulturer og religioner.

Ønsket om at skabe en skole med plads til alle, trivsel og dialog stiller store krav til ledelsen, som i arbejdet med både værdigrundlag, skoleudvikling og organisering af skolehverdagen skal påtænke, hvordan de vil indføre begreberne i praksis. Men er en skole først inkluderende, er den som nævnt også godt på vej til at være en skole med en demokratisk praksis.

Undervisningsmiljøvurdering
Ifølge undervisningsmiljøloven skal alle uddannelsesinstitutioner udarbejde og offentliggøre en undervisningsmiljøvurdering. I august 2005 spurgte Undervisningsministeriet institutionerne, om de inden for de seneste tre år havde gennemført eller revideret en tidligere gennemført undervisningsmiljøvurdering. Så mange svarede ja på spørgsmålet:

  • 78,8 procent af grundskolerne 
  • 91,5 procent af gymnasierne og hf-kurserne 
  • 90 procent af erhvervsskolerne. 

Undervisningsmiljøprisen
Undervisningsminister Bertel Haarder uddelte i 2005 Undervisningsmiljøprisen for første gang. Undervisningsmiljøprisen 2005 gik til fire skoler og uddannelsessteder, der alle har gjort en ganske særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø. De fire vindere var:

  • Byagerskolen i Brørup for at have iværksat en smileyordning, som benyttes i vurderingen af undervisningsmiljøet i de enkelte klasser. 
  • Aarhus Katedralskole for at skabe store forbedringer i undervisningsmiljøet ved blandt andet at tilknytte en stresspsykolog og en psykolog med speciale i mobning til skolen. 
  • Produktionsskolen KUBA i København for at sætte bredt fokus på sundheden på skolen. 
  • Vendsyssel Sygeplejeskole for at gå i tæt dialog med de studerende for at forbedre undervisningsmiljøet.

 

SMPige_hulahop.jpg
Ole Juhl
Fhv. centerleder, DCUM

"En skole med plads til alle og et godt undervisningsmiljø er derfor allerførste skridt hen imod en skole med en demokratisk praksis."

 

Interview:

Godt undervisningsmiljø og demokrati følges ad
I arbejdet med undervisningsmiljø på skolerne bør ledelse og lærere opfatte eleverne som ligeværdige parter. Hvis det lykkes, er det et fantastisk eksempel på demokrati i praksis, siger Ole Juhl, der er leder af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

For Ole Juhl er der ingen tvivl. Et godt undervisningsmiljø og demokrati følges ad. I hans øjne er en skole med en demokratisk adfærd også en skole, som sikrer eleverne indflydelse på undervisningsmiljøet og sikrer, at eleverne føler sig respekterede og ligeværdige.

Men han kan desværre konstatere, at det langt fra er alle skoler, der inddrager eleverne i det lovpligtige arbejde med undervisningsmiljøet. Og det mener han står i skærende kontrast til skolens formål med at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre:

- Hvis ikke eleverne inkluderes i bestræbelserne på at udvikle skolen og inddrages i de demokratiske processer, opfostrer vi ikke fremtidens demokratiske medborgere og handlekraftige aktører. Eleverne skal være aktive medspillere og ligeværdige parter, og deres holdninger og synspunkter skal respekteres – også når de ikke lige passer ind i vanetænkningen på skolen, siger Ole Juhl.

Demokrati i praksis
Han mener samtidig, at arbejdet med undervisningsmiljøet er en enestående mulighed for at præsentere eleverne for demokrati i praksis:

- I samfundsfag og andre fag kan eleverne lære om, hvordan folkestyret fungerer, og høre om demokrati i teorien. Men hvis de bliver involveret i arbejdet med undervisningsmiljøet, vil de opleve, at de kan opnå forbedringer gennem demokratiske processer, at deres mening og viden tæller, og at demokrati ikke altid betyder, at man får sin vilje.
 
Elever vil demokratiet
Men det er ikke bare på grund af principper og for at lære eleverne om demokratiske processer, at Ole Juhl mener, det er yderst vigtigt at inddrage eleverne i arbejdet med undervisningsmiljøet. Det er også, fordi eleverne ifølge Ole Juhl er de bedste eksperter på området. Det er dem, der kender elevtoiletterne bedst, ved, hvor meget der mobbes, og kender mest til, hvordan den enkelte lærers undervisning fungerer:

- Så hvis man virkelig vil have et undervisningsmiljø, som eleverne kan kalde godt, skal man da lytte til eleverne selv.

Og ifølge Ole Juhl handler elevernes ønsker ofte om det psykiske miljø. De vil have en mobbefri skole med tryghed, sammenhold, medbestemmelse, ro i klassen, respekt for hinanden, plads til alle og en god omgangstone:

- De vil faktisk have mere fokus på mange af de værdier, som vi som samfund og skole også synes er grundlæggende for et demokrati. Så hvis vi lyttede mere til dem, ville de selv bede om hjælp til at blive mere demokratiske og gå på en mere demokratisk skole, siger Ole Juhl.

Elever og undervisningsmiljø
I august 2005 spurgte Undervisningsministeriet, om eleverne eller de studerende på de enkelte uddannelsesinstitutioner havde benyttet sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøet. Så mange svarede ja på spørgsmålet:

  • 62,9 procent af grundskolerne 
  • 83,5 procent af gymnasierne og hfkurserne 
  • 65,2 procent af erhvervsskolerne. 

Artikel og interview er fra Undervisningsministeriets temahæfte, nr. 7, 2006: Undervisning i demokrati Inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser

Læs mere om skolernes 'skal'-opgaver i forbindelse med elevernes trivsel og undervisningsmiljø 

Læs mere
Ole Juhl
fhv. centerleder, DCUM

"Hvis man virkelig vil have et undervisningsmiljø, som eleverne kan kalde godt, skal man da lytte til eleverne selv."

Deltag i Dansk Trivselsforum 2017

Vi følger op på succesen fra 2016 og er gået i gang med planlægningen af Dansk Trivselsforum 2017. Det finder sted 7.september i Odense - sæt kryds i kalenderen allerede nu. Mere info senere.

 

 

Læs mere
SMStorpige_lillepige.jpg