Spring til indhold

Elevmægling set med elevernes øjne

header image
Af Trine Kjær
billede
_MG_1401 copy2.jpg

En gruppe elevmæglere på Hjortespring Skole har fået redskaber til konfliktløsning, så de kan hjælpe deres yngre skolekammerater med at løse konflikter. Elevmæglerne tager sig af mange af de konflikter, der opstår i hverdagen mellem elever fra 0.-5. klassetrin. Det resulterer i udvikling af værdifulde sociale kompetencer både for elevmæglerne og for dem, som oplever hjælpen.

På Hjortespring Skole er der omkring 30 elevmæglere, som alle har været igennem et kursus i konflikthåndtering på 16 timer. På kurset har de blandt andet fået en introduktion til konflikttrappen og til de regler, der findes for mægling. Efterfølgende er det mæglernes opgave at vejlede eleverne på de mindste klassetrin i løsning af uoverensstemmelser og konflikter.

Faste frikvartersvagter

Elevmæglerne har faste frikvartersvagter, hvor de med kasketter og t-shirts er lette at få øje på blandt de øvrige børn. Tre af skolens mæglere hedder Johanne, Milad og San, og de har haft gode og lærerige oplevelser med at være elevmæglere.

Fakta

Siden 2004 har en gruppe elevmæglere på Hjortespring Skole fået redskaber til konfliktløsning.

Skolens elevmægling er kendetegnet ved:

  • Omkring 30 elevmæglere
  • Vagtplan for frikvartererne
  • Voksne kontaktpersoner: 3 tovholdere, som selv er uddannet konfliktløsere
  • Fast mæglerlokale
  • 16 timers kursus for alle mæglere

- Det er fedt at være mægler, fordi man er med til at løse andres små problemer, siger Milad.

- Jeg synes, det er skønt at hjælpe andre og se dem blive glade igen, siger Johanne.

Grundreglerne for mægling er, at begge parter skal ønske problemet løst, begge skal have lov til at tale og huske at lytte, mens den anden taler. Mægleren må ikke komme med løsningsforslag, det skal de involverede selv.

- Hvis man ikke husker reglerne for mægling oppe i hovedet, kan det blive en dårlig mægling. Hvis man har haft en dårlig mægling, så bliver konflikten ved, siger Milad.

Mangel på konflikter er godt men lidt kedeligt

Elevmæglerne er på skift sammen med de små i frikvartererne, og de går som regel sammen to og to. Nogle konflikter løses med det samme i skolegården, mens andre og større konflikter løses i det mæglerlokale, som eleverne har fået stillet til rådighed. Men der er ikke konflikter hele tiden, så mæglerne oplever også at være ”arbejdsløse” ind imellem.

Film om elevmæglerne

Ulrik Holmstrup, tvDOKfilm har i samarbejde med Hjortespring Skole produceret dokumentarfilmen "Elevmæglerne". I "Elevmæglerne" følger vi en række elever og lærere over en periode, hvor skolen beslutter at indføre elevmægling efter i længere tid at have arbejdet med konflikthåndtering i skolens sociale liv.

"Hvis der ingen konflikter er, så går vi og holder øje med de små. Så kan vi måske stoppe konflikterne, før de når helt op i toppen af konflikttrappen, og det er jo der, de bliver voldelige", fortæller Milad.

"Nogle gange er der ikke så meget bud efter os, men når der er, så er det godt at se, at det virker" siger Johanne. "Det kan være kedeligt, når der ingen konflikter er. På et tidspunkt gik vi ud og reklamerede, så alle vidste, at vi kan bruges, når der er konflikter, og det hjalp lidt. 

Egentlig tror jeg, at folk har det godt her på skolen. Når der ingen konflikter er, så er det godt for børnene og dårligt for os. Hvis det skifter, så er det godt for os og dårligt for børnene, siger San.

Mæglere er forbilleder

Når man er mægler, er det vigtigt, at man også opfører sig ordentligt i sin fritid.

"I fritiden tænker jeg stadig på, at jeg er mægler, og at jeg skal være et godt eksempel for de små. Når man er mægler, skal man passe rigtig meget på, hvad man selv laver. Hvis jeg for eksempel rendte rundt og drillede andre, ville de jo synes, at det var for dårligt" fortæller Milad.

Mæglerne lærer og oplever vigtigheden af indfølelse og ansvarlighed. Samtidig skal de være upartiske.

"Man skal finde ind til de følelser og behov, som de konfliktende har, og jeg synes, det er naturligt at spørge dem om, hvordan de har det. Man kan spørge Hvordan har du det med …?" fortæller Johanne. "Når de små har konflikter, så minder det én om, da man selv var lille. Som lille synes man også, det er vigtigt at blive hørt. Derfor skal man huske at være retfærdig og neutral, og at den ene ikke må føle, at man holder med den anden", fortæller Milad.

Det kan nogle gange være svært at skille alvorlige konflikter fra noget, der mere handler om at lave sjov.

"Hvis man hele tiden skal tage fat i de samme i skolegården, så anbefaler vi dem, at de skal til mægling. Men man skal nu også passe på, for nogle gange er det jo også for sjov, og man skal jo heller ikke ødelægge en leg", siger Milad.

Små og store konflikter

Elevmæglerne oplever meget forskellige typer af konflikter. Nogle er banale og nemme at løse, mens andre kræver en tur i mæglerlokalet gerne sammen med en lærer, der enten kan sidde med som støtte eller deltage aktivt i mæglingen.

Uenigheder kan være fysiske eller mentale. Der er en masse måder, man kan blive såret på. Det mentale er meget værre, og det er meget sværere at mægle i sådan nogle konflikter, siger Milad.

Det er Hjortespring Skoles politik og etiske linie, at mobning skal håndteres af de voksne. Ved mobning eller uoverskuelige konflikter henvender elevmæglerne sig til en af mæglergruppens kontaktlærere eller til klasselæreren, så de voksne kan tage over.

- Hvis der er mobning og det bliver ved og ved og ved og ved, så kan det være svært at mægle, fordi begge to skal ønske mæglingen, siger Milad. 

Brug for overblik

Mæglerne skal blandt andet kunne vurdere, hvornår en situation kræver voksenindblanding, man skal huske reglerne for mægling, og nogle gange bliver man måske konfronteret med, at man er mægler i situationer, som man ikke lige har regnet med.

- Hvis der er nogle, som er oppe at slås, og man ikke kan skille dem ad, så henter vi en gårdvagt, siger San.

- Hvis de hele tiden bliver ved, selvom man har mæglet dem, så kan det godt være træls. Også hvis nogle af de små synes, at det er rigtig sjovt at blive mæglet. Så må klasselæreren hjælpe os og snakke med dem, fortæller Milad.

Elevmæglerne mægler kun hos de mindre klasser, for det ville være et problem, hvis de konfliktende parter er på alder med eller ældre end mæglerne selv.

- Man kan ikke sidde og være 10 år og mægle en 14-årig, så tænker de bare ”hvad vil du din lille lort”. Det kan også være svært at mægle i 5. og 6., de vil gerne selv løse det, fortæller Milad.