Spring til indhold

Elevernes trivsel – det er da noget vi måler!

header image
Af Ole Juhl
billede
SMDreng_NYcap.jpg

Vi fejrer i år 200-året for undervisningspligtens indførelse og Folketinget har åbnet for, at 2014 også kan blive folkeskolens år 0, når udrulningen af folkeskolereformen igangsætter vor tids største omvæltning af vores fælles skole.

Tænk, der skulle gå 200 år før skolen fik pligt til at måle børnenes trivsel ved at spørge eleverne selv om deres oplevelser af det de, i den bedste mening udsættes for i skolen. Mere herom senere; men lad mig først opridse de væsentligste og mest nyskabende elementer i folkeskolereformen anno 2014.

Reformens hovedindhold
Folkeskolereformens pædagogiske indhold betyder nogle markante ændringer både strukturelt og fagligt for de vilkår, vi som samfund giver børnene i den grundliggende læring og dannelse, som folkeskolen har ansvaret for at tilbyde eleverne. Nogle af de vigtigste ændringer af betydning for elevernes uddannelse bliver:

  • læring kræver tid, derfor en længere skoledag
  • timetallet for kernefag som dansk, matematik, engelsk og natur/teknik øges
  • mere fysisk bevægelse i skoledagen skal kompensere for ulemperne ved stillesiddende aktiviteter
  • pædagoger og andre faggrupper inviteres indenfor i skolens hverdag og undervisning
  • faglig fordybelse understøttes og lektiebyrden kan blive løftet af forældrenes skuldre
  • lærernes faglige niveau hæves, så de bliver bedre rustet i deres undervisningsfag.

Den længere skoledag, der bekymrer nogle forældre og derfor også nogle børn, er naturligvis med til at forstærke ønskerne om og kravene til, at trivslen i folkeskolen skal øges. Det har politikerne heldigvis haft blik for.

Dykker vi ned i undervisningens mål for de enkelte fag, så sker der ikke det store med indholdet af fagene, men fremover sættes der nu mere fokus på, hvad eleverne skal lære og hvilke kompetencer, de skal opnå med fagene frem for, hvad der skal undervises i.

Som noget helt nyt indfører reformen tre nationale mål for folkeskolen:

  1. eleverne skal blive så dygtige som de kan
  2. elevernes sociale baggrund skal håndteres, så den ikke hindrer gode faglige resultater
  3. elevernes trivsel og tilliden til skolen skal styrkes.

De tre mål er ikke kun luftige hensigtserklæringer; ej heller er det op til den enkelte skole eller kommune at vurdere resultaterne og validiteten af målopfyldelsen.

Målene skal give sig udslag i positive resultater for såvel skolens fællesskab som for den enkelte elev. Der bliver årligt målt på om disse fire operative resultatmål er i en god udvikling på den enkelte skole: 1) 80 % eller flere elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test, 2) der skal år for år være flere og flere elever, der er dygtige til dansk og matematik, 3) andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal mindskes år for år og 4) elevernes trivsel skal øges

Om trivsel
Den politiske aftale fra juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen taler om styrket trivsel som et af de overordnede mål med aftalen. Men hvad er trivsel og hvorfor er den så vigtig for eleverne i skolen? Elevens sociale trivsel foregår i skolens fællesskaber, fx i klassen eller i mindre grupper og i relationerne mellem kammeraterne og de voksne Den faglige trivsel angår elevens udvikling, læring og faglige fremskridt i skolens discipliner. Elevens personlige trivsel, den psykiske og individuelle trivsel, er fx selvopfattelse, selvværd, mod på skolelivet og gode netværk, der støtter op om det enkelte barn. Andre væsentlige faktorer af betydning for trivsel er sundhed som fysisk velbefindende, kost og bevægelse, skolens forældresamarbejde og inkludering af særlige problemstillinger eller behov hos en selv eller hos kammeraterne.

Når vi gennem et spørgeskema vil afdække elevernes trivsel, er der derfor tre væsentlige dimensioner at forholde sig til: elevens psykiske og fysiske velbefindende, elevens oplevelse af faglige og personlige kompetencer og elevens oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne. Men hvordan kommer vi fra en viden om, hvad trivsel består af til en viden om, hvordan det står til med elevernes trivsel i folkeskolen? Undervisningsministeriet har haft en ekspertgruppe i sving med et større udredningsarbejde, der er mundet ud i rapporten Endelige anbefalinger om elevers trivsel i folkeskolen i relation til nationale trivselsmålinger. I rapporten opregnes 40 spørgsmål til afdækning af elevernes (klassernes) trivsel. Spørgsmålene fordeler sig i disse seks blokke:

  1. Trivsel, psykisk og fysisk velbefindende
  2. Trivsel, kompetencer
  3. Trivsel, oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne
  4. Undervisningsmiljø, psykosocialt
  5. Undervisningsmiljø, ro og orden
  6. Undervisningsmiljø, fysisk

Kan trivsel måles?
Når vi som samfund  beslaglægger en så  stor og væsentlig del af bardomstiden, som det er tilfældet, når vi taler om børns pligt til at modtage undervisning, så medfører det også en etisk forpligtelse til at fremme trivslen blandt børnene i skolen. Denne forpligtelse har oven i købet et nytteperspektiv. Vi ved nemlig, at trivsel styrker læring og støtter skolen i sine bestræbelser på at formidle dannelse og viden til eleverne. Den enkelte elevs gode oplevelser og erfaringer med at lære og udvikle sig styrker ligeledes trivslen og en positiv identitetsdannelse hos barnet! Endelig ved vi også, at trivselsproblemer i barndommen giver risiko for trivselsproblemer i voksenlivet. Alt taler for at fremme trivslen i skolen. Det er på høje tid, at trivslen sættes i system, måles, kontrolleres, udvikles og forbedres.

Men kan trivsel måles? Den diskussion har vi haft i mange år blandt fx forældre, skolefolk, forskere og politikere. Svaret er JA, trivsel kan måles og politikerne har besluttet, at nu SKAL trivsel måles hvert år i folkeskolen.

Når kommuner og skoler skal arbejde målrettet med at styrke og udvikle elevernes trivsel i folkeskolen, så er der en række faktorer, vi forlods skal gøre os klart, skønt de kan forekomme indlysende. Skolen er til for at styrke elevernes læring og udvikling, men om de trives, lærer og udvikler sig, det ved eleverne jo bedst, så derfor skal de naturligvis inddrages og spørges. Kan man nu stole på, at børnene svarer ærligt? Ja, det er der valid forskning, der viser, men vi voksne er nok tilbøjelige til at tvivle lidt på troværdigheden, når vi får ”ubekvemme eller besværlige svar” på vores spørgsmål til eleverne. Er et spørgeskema den eneste måde, hvorpå vi kan få viden om elevernes trivsel eller mistrivsel? Nej, bestemt ikke, men spørgeskemaer har den fordel, at de kan sikre ensartethed, systematik og sammenlignelighed over tid og på tværs af klasser og andre skoler, når alle bliver spurgt om det samme og på den samme måde.

SMPige_skriver.jpg
Ole Juhl
Tidl. centerleder, DCUM

"Målene skal give sig udslag i positive resultater for såvel skolens fællesskab som for den enkelte elev."

 

Når spørgeskemaet til eleverne om deres trivsel skal konstrueres, er der straks nogle vilkår og dilemmaer, som skal håndteres. Den viden vi får fra eleverne skal være troværdig, den skal omhandle de centrale elementer i trivsel og undervisningsmiljø i skolen og den indhøstede viden skal kunne bruges af skolerne. Derfor skal spørgsmålene valideres i pilottest og efterfølgende skal det gennem elevinterview sikres, at vi nu også får svar på det vi rent faktisk spørger om. Vi skal sikre os, at spørgsmålene er entydigt formuleret og at det enkelte spørgsmål også er vigtigt nok til at komme med, set i helhedsperspektivet for undersøgelsen. De mange faktorer, der tilsammen udgør elevernes trivsel og undervisningsmiljø nødvendiggør derfor på den ene side temmelig mange spørgsmål vedrørende de enkelte delelementer i begrebet trivsel, men på den anden side ved vi også, at antallet af spørgsmål skal begrænses, for at eleverne ikke mister interessen og koncentrationen undervejs i besvarelsen. Hele dette forarbejde skal gøres grundigt, da spørgeskemaet skal  være anvendeligt i en årrække uden at indholdet ændres, hvis det skal give mening at måle progressionen i trivslen over de kommende år.

Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har i snart 10 år tilbudt skolerne værktøjet Termometeret, der er et webbaseret spørgeskema, til at måle elevernes trivsel i skolen. I det netop afsluttede skoleår viser besvarelser fra omkring 80.000 af landets skoleelever i 4.-10. klasse allerede nu lidt om, hvilke resultater vi kan forvente os af den første nye, store og landsdækkende trivselsundersøgelse i det nye skoleår (2014-15). Lad mig her give nogle eksempler på svarene på nogle få af spørgsmålene i Termometeret fra 2013-14: 80 % af alle danske skoleelever er helt overordnet set glade for at gå i skole. Et resultat, der er al mulig grund til at hæfte sig ved og tillægge stor værdi dog uden at glemme de 20 %, der ikke så ofte er glade for skolen. Glæden ved skolen hænger måske sammen med den kendsgerning, at de fleste elever, lidt over 90 %, i et eller andet omfang oplever at få ros for deres skolearbejde af lærerne. Mobning i skolen har der i mange år været fokus på at få nedbragt. Noget tyder på, at vi er på rette vej, idet 85 % af eleverne siger entydigt nej til, at de er blevet mobbet i løbet af skoleåret. At 15 % i større eller mindre grad fortsat oplever mobning skal der naturligvis fortsat gøres noget ved, så mobning kan blive så godt som udryddet i skolen. 70 % af eleverne synes, at de klarer sig fagligt godt i skolen. Det er oplagt i de kommende år at holde elevers egen vurdering af de faglige præstationer i et skoleår op mod de foreliggende objektive målinger af deres faglige niveauer. Det vil ikke overraske mig, hvis dette viser et behov for forventningsafstemning hos nogle af eleverne. En klassiker i skolehverdagen og i den løbende debat om standarden af vore skolers fysiske rammer, er de toiletforhold, som eleverne møder i skolen. Forskning har længe påvist, at der er en sammenhæng mellem den stigende inkontinens blandt skoleelever og "de klamme toiletter", der er mit udtryk for, at kun 30 % af eleverne finder skoletoiletterne i orden. Tallene viser, at der på trivselsområdet er forbedringspotentiale for skolerne. Den systematiske årlige trivselsmåling vil forhåbentlig i endnu højere grad synliggøre, hvor den enkelte skole med fordel kan sætte ind.

Svarene, og den indhøstede viden på basis af disse og 34 yderligere spørgsmål til kortlægning af elevernes trivsel, giver  den enkelte kommune og dens skoler et operativt grundlag for handlinger med henblik på at optimere trivslen. Det vil ske på baggrund af overskuelige rapporter, der viser svarene på trivselsmålingernes forskellige spørgsmål samt de nationale måltal for trivslen i folkeskolen. Rapporterne vil gøre det nemt for modtagerne at identificere særlige styrker, udfordringer og udviklingspotentialer i resultaterne. Afrapporteringen skal tydeligt udtrykke, hvordan resultaterne skal tolkes og hvilke resultater, der er særligt relevante at tage med videre i skolens arbejde med trivsel og undervisningsmiljø. Det er elevernes svar på de enkelte spørgsmål, der er afgørende for at forstå klassens eller skolens behov for forandringer og udvikling. Hovedformålet med de obligatoriske trivselsmålinger er, at skolerne kan følge den generelle udvikling i trivsel over tid, såvel for egen skole som ved sammenligning med et landsresultat.

Udvikling gennem indsatser
Hvis målingerne af elevernes trivsel skal give mening, så skal de bruges som fundament under den fremtidige udvikling af elevernes trivsel; og det skal ske gennem målrettede indsatser på skolerne. Trivselsmålingerne og de genererede rapporter skal ikke bruges til at rangordne skolerne, men afspejle at der altid er rum for forbedringer og udvikling. Rapporterne må ikke demotivere kommuner og skoler, men skal anvise veje og løsningsforslag, der tydeliggør hvilket arbejde, det er hensigtsmæssigt at igangsætte for at øge elevernes trivsel. Det er helt afgørende for skolernes arbejde, at ledelsen, det undervisende personale, eleverne og forældrene kender til besvarelserne på alle spørgsmål i trivselsundersøgelsen og dernæst kan få vejledning i, hvordan resultaterne omsættes til trivselsfremmende indsatser.

Afgørende for om forældre, elever, skoler og kommuner opnår succesrige resultater med obligatoriske trivselsmålinger og efterfølgende indsatser til forbedringer er det, at der er et kvalificeret, tilgængeligt og let anvendeligt vejledningsmateriale til rådighed for skolens interessenter. Vejledningsmaterialets form og indhold skal tage hensyn til både målgrupperne (forældre, elever, skolefolk og politikere) og elevernes alder og der skal tænkes i såvel skriftlig som fx elektronisk og visuel, inspirerende vejledning rettet mod elevernes skolehverdag uanset, hvilken målgruppe vejledningen retter sig imod. Det er vigtigt, at der i vejledningsmaterialet tænkes i mindst fire faser, nemlig før, under og efter trivselsmålingen og sidst men ikke mindst, opfølgning og forslag til indsatser og initiativer som følge af afrapporteringen på den enkelte skole. Skolen skal bibringes viden om, hvor udviklingspotentialet ligger ,og hvor det giver mening at iværksætte trivselsunderstøttende tiltag.

Artiklen er bragt i Plenum i forkortet udgave

Få mere at vide om trivsel i folkeskolen blandt DCUMs mange artikler

Læs mere

Deltag i Dansk Trivselsforum 2017

Vi følger op på succesen fra 2016 og er gået i gang med planlægningen af Dansk Trivselsforum 2017. Det finder sted 7.september i Odense - sæt kryds i kalenderen allerede nu. Mere info senere.

 

 

Læs mere
SMStorpige_lillepige.jpg