Spring til indhold

Pædagogiske læreplaner

header image
Af DCUM
billede
BMstordreng_lilledreng.jpg

Den pædagogiske læreplan kan være et uafhængigt dokument eller en del af en samlet virksomhedsplan. Det skal fremgå af læreplanen, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø er en integreret del af det pædagogiske arbejde.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan det enkelte dagtilbud vil arbejde med læring, og den skal godkendes af forældrebestyrelsen og kommunen. Som et minimum skal arbejdet med læreplanerne evalueres hvert 2. år, og som følge heraf eventuelt revideres. DCUM finder det vigtigt, at arbejdet med de pædagogiske læreplaner giver mening for det enkelte dagtilbud, og at læreplanerne fungerer som et pædagogisk målrettet arbejdsredskab, som kan bruges i praksis. Læreplanerne skal også ses som et fagligt afsæt for refleksion over samt evaluering af pædagogisk praksis.

For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

Seks temaer
Det er obligatorisk at inddrage seks temaer:

  • Barnets alsidige personlige udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sprog
  • Krop og bevægelse
  • Natur og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer og værdier

Herudover skal det fremgå af læreplanerne, hvordan dagtilbuddet understøtter udsatte børn.
De seks temaer angiver vigtige aspekter af et godt dagtilbud og er gode pejlemærker for det pædagogiske arbejde med børnene.

Arbejdet med de pædagogiske læreplaner
Det er vigtigt, at alle - både børn, medarbejdere og forældre - får mulighed for at deltage i processen, hvor det er relevant. Jo mere medejerskab jo bedre, da det er med til at sikre, at arbejdet med læreplaner bliver forankret i praksis og dermed giver mening for den enkelte medarbejder/forældre.

Arbejdet med læreplanerne kan tage udgangspunkt i en diskussion omkring dagtilbuddets grundlæggende værdier.

Børnemiljø
Det vil i arbejdet med læreplaner være oplagt at tage udgangspunkt i dagtilbuddets arbejde med et godt børnemiljø, da læreplaner og børnemiljø skal sammentænkes i praksis såvel som på skrift. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børneperspektivet vil i mange tilfælde kunne berige og supplere det voksenperspektiv, som ofte præger læreplanerne. I arbejdet med at indfange børneperspektivet kan dagtilbuddene eksempelvis gøre brug af børneinterview, iagttagelser og venskabsskemaer. Derudover kan man åbne for dialog blandt forældre og personale, og eksempelvis sætte fokus på børneperspektivets betydning for hverdagen i det enkelte dagtilbud. Dette vil give mulighed for at diskutere, hvad demokrati og børns indflydelse på eget liv betyder for dagligdagen og børnenes læringspotentiale. DCUM vil understrege vigtigheden af at inddrage børneperspektivet, da det fremmer refleksion over egen praksis og ofte er en øjenåbner for, at børn og voksne oplever forskelligt.

BM2 piger_musik.jpg

"Den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan det enkelte dagtilbud vil arbejde med læring, og den skal godkendes af forældrebestyrelsen og kommunen. "

 

Fem faser
I henhold til Dagtilbudsloven mener DCUM, at arbejdet med de pædagogiske læreplaner kan beskrives ved fem faser, som alle dagtilbud gennemgår i løbet af en 2-årig periode.

  • Beskrivelse
  • Godkendelse
  • Dokumentation
  • Evaluering
  • Revision
  1. Beskrivelse
    Det er en fordel at tage udgangspunkt i de lokale omgivelser og bygninger, dagtilbuddets målsætning, børnegruppens alder og sammensætning samt dagtilbuddets ledelse, medarbejdere og forældrebestyrelse. Man kan endvidere beskrive dagtilbuddets læringssyn samt hvilke pædagogiske værdier, idealer og mål, der danner grundlag for praksis. Eventuelle kommunale indsatsområder skal også indgå her. Flere kommuner har udarbejdet en overordnet fælles rammeplan for de pædagogiske læreplaner, der levner rum for forskellighed og respekt for de enkelte dagtilbuds særlige indsatsområder. Man bestemmer således selv, hvordan de seks temaer skal spille sammen, og hvordan de skal sammentænkes med børnemiljøet.

Den pædagogiske læreplan skal indeholde selvvalgte mål og succeskriterier for, hvad børn skal have mulighed for at tilegne sig inden for de seks obligatoriske temaer. Læreplanen skal argumentere både for de pædagogiske metoder og aktiviteter, som dagtilbuddet opstiller for at at nå målene, og for hvordan dagtilbuddet evaluerer læreplanen. Dette gælder også i forhold til udsatte børn og børn med særlige behov. Dagtilbud skal beskrive sammentænkningen af læreplaner og børnemiljø i læreplanen, og det skal fremgå, hvordan sammentænkningen implementeres i praksis. Det er igen selvvalgt hvilke mål, dagtilbuddet opstiller og hvilke metoder der gøres brug af.

  1. Godkendelse
    Den pædagogiske læreplan skal godkendes af forældrebestyrelsen og dernæst af kommunalbestyrelsen.

  2. Dokumentation
    Dagtilbuddet skal dokumentere, hvordan der i praksis arbejdes hen mod at nå målene. Hvert dagtilbud bestemmer selv metoden, som eksempelvis kan være i form af logbog, billeder, video og praksisbeskrivelser. Dokumentationen er et redskab til at se, om læringsmetoderne virker. Den kan være med til at skærpe den pædagogiske bevidsthed om blandt andet arbejdet med læreplaner og godt børnemiljø, og er dermed med til at sikre kvaliteten af dagtilbuddet. Derudover kan den bruges til at informere forældre, forvaltning og politikere om praksis.

Dokumentationen skal bruges til evalueringen, og det skal fremgå af læreplanen, hvad der skal evalueres, hvem der skal foretage dokumentationen, og hvilke værktøjer og metoder der skal anvendes: Skal der vejes og måles ved hjælp af talmateriale, eller skal der anvendes iagttagelser og observationer? Det er ofte en fordel at kombinere disse to metoder. Nogle mål kan tælles – andre må fortælles.

  1. Evaluering
    Lederen af dagtilbuddet skal i samarbejde med pædagoger og forældrebestyrelsen evaluere læreplanen mindst hvert 2. år. Dagtilbuddet kan selv bestemme, hvordan evalueringen skal foregå, men det er en fordel at have udarbejdet delmål, der kan evalueres løbende. Så kan planerne revideres hen af vejen. Det kan virke uoverskueligt og langt væk fra den nære hverdag med børnene, kun at skulle revidere læringsmål hvert 2. år.

Evaluering handler om, hvorvidt det man gør i praksis, har den tiltænkte virkning i forhold til de opstillede læringsmål. Hvad fungerer godt og skidt? Hvad kan vi gøre andreledes og hvorfor? Den læringsproces der ligger heri er vigtig i det videre pædagogiske arbejde. Lederen har det overordnede ansvar for at angive, hvordan der vil blive fulgt op på eventuelle ændringer i praksis.

  1. Revision
    Ud fra dagtilbuddets evaluering af læreplanerne tages der stilling til, om der er noget, der skal justeres. Det kan eksempelvis være læringssynet, målsætningens omfang, dokumentationsmetoderne eller hverdagsstrukturen. Desuden kan lovgivning, lokal børnepolitik, ændring af sammensætning af børn eller personaleforhold kræve justering af læreplanen.