Spring til indhold

Sprogstimulering i praksis

header image
Af DCUM
billede
BM2piger_butik.jpg

Børns grundlæggende sproglige stimulering finder som regel automatisk sted i hverdagen med nærværende og lydhøre voksne, men kreativ og udfordrende sprogstimulering er essentiel for at opnå udvikling mod et varieret og korrekt sprog med et stort ordforråd. 

Udvikling af sproget
Den daglige dialog danner grundlag for at skabe en god kontakt og en god stemning, og hverdagens forskellige aktiviteter lægger op til at bruge sproget på forskellige måder.  I daglige rutiner som spisning eller bleskift/toiletbesøg kan børnene støttes i at sætte ord og begreber på, hvad der foregår.

Når de voksne er lyttende og fører meningsfulde samtaler med børnene lærer børnene dialogformen og de lærer at forstå og have kontakt med deres omverden. Efterhånden som børnene lærer gensidig lydhørhed og forståelse kan de også lære, hvordan sproget kan bruges til konfliktløsning.

Aktiviteter som højtlæsning, sanglege, rim og remser lægger op til leg med sproget og ordenes betydning. Leg med ord vil ofte betyde, at børn bliver sprogligt opmærksomme.

Forslag til sprogstimulerende aktiviteter

  • Fællessamling
    En daglig fællessamling styrker sammenholdet i børnegruppen og skaber et forum for kommunikation på tværs i gruppen. De mindste børn kan have glæde af at samles om morgenen eller formiddagen, hvor alle er vågne. Sammen kan de synge en goddag-sang, lege navneleg eller andre smålege. I børnehavealderen kan fællessamlingen være om formiddagen eller først på eftermiddagen. Børnene kan bruge fællessamlingen til at øve sig i at have ordet i en større, men tryg forsamling. De kan fortælle, hvis de har noget på hjertet, række hånden op og vente på tur og modtage kollektive beskeder. Ved fællessamlingen kan man også tale om hvilken ugedag det er, om årstiden eller om dagens forløb. 
  • Leg med bogstaver
    Fra nyere forskning ved man, at børn kan aflæse skrift fra de begynder at tale, hvis de har et følelsesmæssigt forhold til ordet eller hvis det interesserer dem. Barnet aflæser i den tidlige alder ordet som en helhed, ligesom det ser et billede. Navneskilte kan være en måde, hvorpå børnene begynder at knytte ordbilleder til en bestemt betydning. Klodser med bogstaver, bogstavtavler og forskelige spil kan ligeledes skabe en begyndende interesse for og kendskab til bogstaver og tal. Det kan desuden være spændende for børn at se den voksne skrive noget på tavler eller papir. 
  • Sange og sanglege
    De fleste børn holder af at synge og bevæge sig i rytmen til sange, og det giver dem en kropslig fornemmelse af sproget. Det styrker nærværet og samværet i gruppen at synge sammen og skaber en god stemning, som er motiverende for børns læring af lyde og sprog. Krop og sprog kan også knyttes gennem dans til musik. Det kan være musik-CD’er med fx MGP eller andre børnesange, som børnene danser til og synger med på.
  • Gættelege og gåder
    En enkelt gætteleg er legen, hvor den voksne har noget hemmeligt med i en æske eller pose som skal gættes. Hemmelige ting vækker altid børns interesse og nysgerrighed. Den voksne kan på en diskret måde sætte temaet for samtalen i gruppen. Det kan være en bil, en bamse eller insekter lavet i træ, som giver anledning til at børnene fortæller om konkrete oplevelser. Enkle gåder udvider et barns forståelser for sproglige begreber og terminologier
  • Rim og remser.
    Ordene i rim og remser udtales ofte tydeligere end i almindelige tale og kan være en hjælp, når børnene tilegner sig nye ord. I rim og remser er der en musisk/rytmisk tilgang til sproget, som hjælper barnet til at få en kropslig fornemmelse for sproget. Desuden er rim og remser ofte sjove eller fjollede, hvilket fanger børnenes interesse.. De lidt ældre børn finder selv på rim – ofte vrøvlerim til stor morskab for alle. Børnene gør sproget til deres eget sprog. 
  • Mundtlig fortælling
    Børn fra 2 års alderen og opefter har stor glæde af mundtlige fortællinger. Det kan være enkle eventyr, genfortællinger af fælles oplevelser eller oplevelser fra den voksnes barndom. Der kan eventuelt bruges billeder til at illustrere fortællingen. Ved den mundtlige fortælling kan man have øjenkontakt med børnene og sproget kan tilpasses efter deres aktuelle forståelsesniveau.
  • Højtlæsning
    De mindste børn synes ofte om bøger med låger og flapper, der kan åbnes, så børnene kan være deltagende. Billedbøger åbner for mange gode samtaler, hvor man kan sætte ord og eventuelt fortælling til billederne, det kan skabe en hyggestund og en positiv læseoplevelse, som har stor betydning for lysten til at læse.  Større børn får meget ud af at opleve hele det fortællende forløb uden afbrydelser, så den litterære oplevelse af bogen kommer i centrum. Hvis den voksne peger med fingeren på ordene i takt med at de læses, får børnene en fornemmelse af sammenhængen mellem den skrevne tekst og de ord, der siges. 
  • Dialogisk læsning
    Begrebet dialogisk læsning bruges om en metode, hvor en allerede kendt bog genopleves igen, ved samtale i mindre grupper. Børnene kan skiftes til at fortælle, eller det kan foregå ved samtale om bogen ud fra billederne. Børnene kan inspireres af spørgsmål fra den voksne. Den dialogiske læsning har betydning for barnets sprogudvikling og senere læseudvikling. For at skabe gode situationer og samtaler om bøger kræver det lige en smule overvejelser over valg af bøger, temaer og gruppen af børn (gruppestørrelse og alder).
  • Barnets egen mappe
    En mappe hvor der samles fotografier af familien eller fra barnets hverdag og barnets egne tegninger. Det samler barnets verden og dets identitet. Det giver anledning til samtaler i dagtilbuddet og mappen kan eventuelt også tages med hjem, så barnet kan samtale med forældre og bedsteforældre om hverdagen i dagtilbuddet.   
  • Projekter
    Børn i børnehavealderen får meget sprogligt og vidensmæssigt ud af at indgå i projekter om forskellige temaer, hvor de øver mange forskellige kompetencer. Som fx oplæsning af eventyr, snak om eventyret, tegninger til eventyret, at klæde sig ud som i eventyret, lege eventyr og bygge slotte eller tage på tur til et slot eller steder, der er i eventyr (fx Rundetårn, som er i H.C. Andersens eventyr ”Fyrtøjet”). 
  • Computere
    Selv små børn synes, det er spændende at sidde ved computeren. Lette, pædagogiske alderssvarende spil kan udvikle børnenes nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden. Sammen med de største børn kan en voksen bruge Internettet søge oplysninger om dyr og natur, forskellige nationaliteter og flag og meget andet. 
  • Ture
    På ture til skov, strand, museer eller andet kan børn og voksne snakke om, hvad de ser og oplever. 
  • Hyggesnak
    Der opstår i hverdagen en række situationer, som er oplagte til uformel hyggesnak. Det er eksempelvis under spisning, hvor man kan snakke om dagens oplevelser eller lære at andre om noget fx mælken.  I garderoben eller ved bleskift/toiletbesøg er der ofte mulighed for en god kontakt mellem barn og voksen. 
  • Gymnastik
    Gymnastik kan kombineres med snak om kroppens funktioner og muligheder.